Gram Equipment skifter ejer og går efter milliardomsætning

- Vi regner med at løfte omsætningen yderligere de næste år. I 2022 skal vi nå 1,2 milliarder kroner. Og det bliver på nye markeder og med nye produkter, siger Lasse Viegand Hansen, der er administrerende direktør i Gram Equipment, der netop er blevet handlet mellem to kapitalfonde. Arkivfoto

Gram Equipment skifter ejer og går efter milliardomsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2022 skal omsætningen ramme 1,2 milliarder kroner hos Gram Equipment, lyder det fra direktøren. Virksomheden, der fremstiller udstyr til at producere is, er vokset voldsomt de seneste år, og har i 2017 placeret hovedkontoret i Kolding.

Kolding: Gram Equipment, der i 2017 har samlet hovedkontoret i Kolding, har fået nye ejere. Kapitalfonden Procuritas har solgt produktionsvirksomheden, der sælger udstyr til isproduktion, til kapitalfonden FSN Capital.

- Det her er fortsat en vækst-case. Men arbejdsgangene skal professionaliseres, og dermed kommer der også mere på bundlinjen, siger Lasse Viegand Hansen, der er administrerende direktør i Gram Equipment.

Virksomheden leverer udstyr til nogle af verdens største producenter af is, det gælder Nestlé og Unilever. I oktober sidste år meddelte selskabet, at man samlede virksomheden i Kolding og lukkede fabrikkerne i Vojens og Aarhus. Virksomheden beskæftiger omkring 350 medarbejder, og omkring 270 af dem er beskæftiget på det ny hovedkvarter i Kolding.

Virksomheden er de seneste år vokset voldsomt. Fra 2013 er omsætningen næsten fordoblet sammenlignet med 2016, hvor virksomheden omsatte for 649 millioner kroner, og i år forventer virksomheden at nå en omsætning på 800 millioner kroner. Sidste år tjente virksomheden 25 millioner kroner før skat mod 8 millioner kroner i 2015. De nye ejere har ambitioner om yderligere vækst og større indtjening.

- Vi regner med at løfte omsætningen yderligere de næste år. I 2022 skal vi nå 1,2 milliarder kroner. Og det bliver på nye markeder og med nye produkter, siger Lasse Viegand Hansen.

Kort om Gram Equipment
Gram Equipment fremstiller udstyr til isproduktion. Virksomheden beskæftiger i alt 350 medarbejdere, heraf 270 i det nye hovedkvarter i Kolding. Der er lidt over 100 mand i produktionen i Kolding, mens resten er funktionærer. Produktionen har til huse i Skare Bygs tidligere haller på Nordager, og funktionærerne sidder i et nybygget domicil på nabogrunden. I begge tilfælde har Gram Equipment indgået en 10-årig lejeaftale.

Vokseværk

Virksomheden, der lå i Vojens, har de seneste par år været gennem flere store forandringer. Blandt andet gennem en fusion med WCB Ice Cream, der lå i Aarhus. Samtidig er flere lokationer lukket ned i USA, og der er lagt produktion ud til fabrikken i Tyrkiet.

- Vi har lavet nogle svære og grimme hug de seneste par år. Det er sket for at optimere driften. Vi har haft en masse produktionssteder og ingeniører fordelt på mange steder. Nu har vi fået tingene samlet i Kolding. Nu vil vi løfte omsætningen yderligere, og vi kan arbejde koncentreret med at gøre tingene rigtigt. Det vil slå i gennem på bundlinjen, siger Lasse Viegand Hansen.

Det er blandt andet på det europæiske marked og i Kina, virksomheden vil vokse. Samtidig forventer man, at fabrikken i Tyrkiet, hvor der er 70 mand, får travlt med at fremstille mere simple ismaskiner. De mere avancerede maskiner bliver produceret i Kolding.

- Vi er vokset rigtig meget de seneste år. Det gælder blandt andet i Kina, hvor de i stedet for billige vandis nu foretrækker mælkeisprodukter, og det er her, vi kommer ind. Vi er vokset meget i Indien, godt nok fra et lavt niveau. Vi vokser i Mellemøsten og Sydøstasien, blandt i Vietnam, siger Lasse Viegand Hansen.

Gram Equipment skifter ejer og går efter milliardomsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce