Generationsskifte: Administrerende direktør i Bjert-virksomhed giver stafetten videre


Generationsskifte: Administrerende direktør i Bjert-virksomhed giver stafetten videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arne Holm, der har været administrerende direktør i AB Electric i Bjert i 18 år, overlader posten til Rune Wagnersen.

Bjert: El- og automationsvirksomheden AB Electric A/S i Bjert skifter administrerende direktør.

Efter 18 år i spidsen for virksomheden har Arne Holm fra 5. juni givet tøjlerne til Kate Skovdal Sørensen, Frank Jørgensen og Rune Wagnersen, der har alle har været en del af ejerkredsen siden 2014.

- Vi startede et generationsskifte tilbage i 2014, som vi nu har gennemført 100 procent. Jeg har fuld tiltro til, at den nye ejerkreds kan videreføre AB Electric og den ånd, der gør firmaet til en fantastisk arbejdsplads, siger Arne Holm i en pressemeddelelse fra AB Electric.

Stolt og taknemmelig

Det bliver Rune Wagnersen, der overtager Arne Holms stilling som administrerende direktør. Kate Skovdal Sørensen fortsætter som økonomidirektør, og Frank Jørgensen bliver i sin stilling som projektchef for virksomhedens automationsafdeling. Arne Holm tager en kort orlov og fortsætter derefter i AB Electric, hvor han skal arbejde med salg.

Rune Wagnersen glæder sig til at tage fat på arbejdet som direktør for virksomhedens 55 elektrikere, teknikere, lærlinge og administrative medarbejdere.

- Jeg er utrolig stolt og taknemmelig over at få muligheden for at videreføre den udvikling, virksomheden har været igennem de seneste år. Vi har en masse utroligt dygtige, engagerede og loyale medarbejdere, som jeg ser rigtig meget frem til at stå i spidsen for, siger Rune Wagnersen.

Fredag 16. august er der reception, hvor virksomheden vil markere generationsskiftet.

Generationsskifte: Administrerende direktør i Bjert-virksomhed giver stafetten videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce