Fynsk milliardær vil bygge flere kontorhuse i Kolding

Den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen har planer om at opføre flere kontorhuse i Design City i samarbejde med Bjert Invest. - Det har været en fornøjelse at følge byggeriet af finanshuset, som klart er en videreudvikling af Design City. Byggeriet bliver afleveret til tiden, til aftalt pris og i høj kvalitet. Det kendetegner et vellykket projekt, som det vi her har gennemført sammen med Bjert Invest, siger Torben Østergaard-Nielsen.

Fynsk milliardær vil bygge flere kontorhuse i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag blev kontorhuset på ni etager i Design City indviet. Det første i rækken som oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen vil opføre i samarbejde med Bjert Invest.

Kolding: I runde tal er der "kun" bygget på en tredjedel af Design City. Så der er plads til mange flere kontorhuse, der kan blive nabo til retsbygningen, Nordea, ungdomsboliger og nu altså kontorhuset i ni etager.

- Vi har jo stiftet det her selskab, Kolding Åpark, sammen med Bjert Invest, hvor vi ejer 80 procent, og de ejer 20 procent. Nu vil vi sammen udvikle de sidste matrikler på området. Det er i hvert fald ambitionen. Og der er jo fortsat mange muligheder. Der skal forhåbentligt bygges nogle flere huse, siger Torben Østergaard-Nielsen.

I september 2017 anslog Berlingske Business, at oliemilliardæren havde en formue på lidt over fem milliarder kroner. Forretningsmanden har opbygget sin formue inden for shipping og rederivirksomhed samt som verdens andenstørste leverandør af skibsbrændstof.

Meget fortrøstningsfulde

- Der er jo allerede en plan for, hvor meget og hvor højt, der kan bygges. Det er så den plan, vi vil eksekvere i samarbejde med Bjert Invest, hvis vi kan finde nogle, der vil bo i området. Men der er vi altså meget fortrøstningsfulde. Det er jo så oplagt. Kig bare ud ad vinduet: Der er banker. Der er uddannelsesinstitutioner. Der er flere kontorhuse. Området lever, siger Torben Østergaard-Nielsen.

Samarbejdet mellem Bjert Invest opstod inden Arne Hougaard, der stod bag Bjert Invest, døde. Men samarbejdet fortsætter altså ufortrødent.

- Vi ser store muligheder i Kolding. Vi har godt nok base i Middelfart, men Trekantområdet har altid været et interessant sted for os og derunder også Kolding. Vi har tit blikket rettet mod Trekantområdet i stedet for Odense. Vores shippingselskab har jo også kontor i Fredericia. Vi har også købt it-virksomheden Mindzet i Kolding for et par år siden, så Kolding er ikke fremmed for os, siger Torben Østergaard-Nielsen.

Fynsk milliardær vil bygge flere kontorhuse i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce