Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forgiftet ægtepar lagt i trykkammer: Derfor er kulilteforgiftning farlig

Politi og ambulance rykkede onsdag aften ud til en villa, hvor et ægtepar var blevet udsat for kulilteforgiftning. Arkivfoto

Forgiftet ægtepar lagt i trykkammer: Derfor er kulilteforgiftning farlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulilte fortrænger ilt fra kroppen, og derfor er kulilteforgiftning livsfarlig. To personer fra Almind, der blev udsat for svær forgiftning, måtte lægges i trykkammer.

Almind: Et ægtepar fra Almind blev onsdag aften indlagt på Rigshospitalet i København. De to personer på 73 og 64 år blev udsat for svær kultilteforgiftning i deres hjem. Det samme blev det ambulancepersonale og de betjente, der rykkede ud til hjemmet. Tilsyneladende stammede forgiftningen fra et defekt gasfyr.

Det var ægteparret, der havde opholdt sig længst tid i hjemmet, og derfor nåede forgiftningen for deres vedkommende at blive alvorlig.

Det var familiemedlemmer til de to personer, der kontaktede politiet og fortalte, at ægteparret virkede mærkelige, da de talte i telefon med dem. Beboerne var massivt påvirkede, da politiet kom frem.

Netop forvirring kan ifølge sundhed.dk være et af symptomerne på kulilteforgiftning. De første symptomer i vågen tilstand er typisk hovedpine, slaphed, kvalme og svimmelhed samt åndenød og smerter i brystet.

Kulilte er en gas, som hverken lugter, smager, har farve eller virker irriterende ifølge sundhed.dk. Derfor opdager man den ikke umiddelbart. Til gengæld optages gassen hurtigt og effektivt gennem lungerne.

To beboere, fire ambulancefolk og to betjente indlagt efter alvorlig forgiftning
Indlagt
Et ældre ægtepar blev indlagt på sygehuset onsdag aften. De er tilsyneladende blevet udsat for kulilteforgiftning på grund af et defekt gasfyr.Fire ambulancefolk og to betjente blev udsat for mindre forgiftning.

Ingen ilt til kroppen

Årsagen til, at kulilte er farlig, er, at den fortrænger ilten i kroppen. Kulilte binder sig til hæmoglobin, som transporterer ilt rundt til væv og muskler i kroppen. Problemet ved kulilteforgiftning er, at kulilten blokerer hæmoglobin og fortrænger ilten. Derved kan hæmoglobinen ikke sende ilt rundt i kroppen. Det kan give livstruende skader på nemlig hjerne og hjerte.

Når personer bliver udsat for kulilteforgiftning handler det først og fremmest om at fjerne dem fra forgiftningen. Er forgiftningen alvorlig, indlægges man i trykkammer. Forgiftningen fjernes ved at udånde kulilten. Processen accellereres i et trykkammer, hvor man indånder 100 procent ren ilt.

Det var nødvendigt at indlægge ægteparret fra Almind i trykkammer, og derfor blev de onsdag aften overført fra Kolding Sygehus til Rigshospitalet. Ifølge politiet var det "lige op over, men umiddelbart er de uden for livsfare," fortalte vagtchefen torsdag morgen.