Forfatter vil kæmpe for en alternativ boghandel

- Jeg elsker bøger og lever af bøger, så jeg synes simpelthen ikke, at det kan passe, at vi skal i storcentret for at møde en bog, siger Ole Sønnichsen, der har taget kontakt til »andre gode kræfter«, der har det ligesom ham vil kæmpe for en alternativ boghandel i midtbyen.
Foto: Arkivfoto

Forfatter vil kæmpe for en alternativ boghandel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Initiativ: Forfatter og journalist Ole Sønnichsen vil undersøge, om der er opbakning til en alternativ boghandel i midtbyen.

Det går ikke, at Danmarks syvende største by ikke har en boghandel i midtbyen. Det er brændstoffet, når forfatter og journalist Ole Sønnichsen nu går i gang med at undersøge muligheden for at etablere en alternativ boghandel i byen. Måske som en slags foreningsboghandel, og i næste uge mødes han med andre »gode kræfter«

- Jeg tror på, at man kan lave noget andet. Kigger du på USA, så ser du en bølge af indie-boghandlere, uafhængige små boglader der gør tingene på en ny måde. Det er en slags bogcafé med foredrag og den slags, og hvor det er glæden ved at læse, der er i centrum, siger Ole Sønnichsen.

Han har skrevet flere biografer om kendte danske, og ud over at arbejde som journalistisk-forfatter er han også forlagsredaktør på Gyldendal med fokus på biografier og historiske emner.

Han kender altså bogbranchens krise indgående og indefra. Ambitionen er derfor heller ikke at etablere en traditionel, kommerciel boghandel, og han understreger samtidig, at initiativet ikke skal eller kan udlægges som en slags kritik af boghandler Munk. Men byen fortjener en boghandel.

- Hvis du kan have en biografforening i Kolding, så kan du også have en bogforening. Det er ikke sådan, at jeg skal etablere en boghandel for mine sparepenge. Det får du heller ikke nogen bank med på. Men jeg tror på, at du kan samle nogle gode kræfter i midtbyen. Det kunne også være noget med folkeaktier. Jeg synes byen fortjener en boghandel på et tidspunkt, hvor der er mere liv i Kolding end tidligere, siger Ole Sønnichsen.

Boghandel lukker
Fakta
Boghandler Munk Bog & Idé meddelte onsdag, at de koncentrerer kræfterne om butikken i Kolding Storcenter. Forfatter og journalist Ole Sønnichsen fra Kolding vil nu undersøge, om der er basis for at etablere en alternativ boghandel i midtbyen.

Forfatter vil kæmpe for en alternativ boghandel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce