For syg til at arbejde: Helle får livskvalitet gennem sin have

Helle Commerou, til højre, har på de sociale medier tilnavnet Blomsterhatten. Her fortæller hun havegæsterne Line Knudsen og dennes datter Kaya Mathiesen om sine planter. Foto: Lotte Højstrøm

For syg til at arbejde: Helle får livskvalitet gennem sin have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Commerou er førtidspensionist og haveelsker. Hun kan ikke arbejde ret meget i sin store have, men den er med til at give hende glæde i hverdagen.

Sjølund: Hendes 2500 kvadratmeter store have er Helle Commerous helt store passion, og kunne hun, ville hun pusle om den det meste af tiden.

Men 56-årige Helle Commerou fra Sjølund er førtidspensionist, og hendes krop er nedslidt. Derfor kan hun kun holde til at arbejde i haven i højst 45 minutter af gangen for derefter at ligge sig ned indenfor, finde strikketøjet frem og holde pause i mindst en time.

Under navnet Blomsterhatten skrev hun tidligere en blog, men da hun ikke kan holde til at sidde ved en computer ret længe, droppede hun bloggen, og i dag er den afløst af en instagramprofil - også under navnet Blomsterhatten.

Så en krop, der driller, holder ikke Helle Commerou fra at dyrke sin store haveinteresse, og som aktivt medlem og bestyrelsesmedlem i de lokale afdelinger af Haveselskabet, var hun en af de haveejere, der søndag holdt åben have for alle, der havde lyst til se, hvordan hendes have ser ud.

Det var der flere, der havde, og hun blev både spurgt til råds og snakken om haver gik lystigt, mens hun bød gæsterne på kaffe og hjemmebagt kage.

Haven giver mig livskvalitet. Bare det at være ude gør mig glad
Helle Commerou, haveentusiast
56-årige Helle Commerou kan højst lave havearbejde i 45 minutter af gangen. Derefter lægger hun sig og hviler og strikker. Foto: Lotte Højstrøm
56-årige Helle Commerou kan højst lave havearbejde i 45 minutter af gangen. Derefter lægger hun sig og hviler og strikker. Foto: Lotte Højstrøm

Romantisk, vild have

- Haven giver mig livskvalitet. Bare det at være ude gør mig glad. Så ved jeg, at jeg har gjort noget, har hørt fuglene fløjte og har set på noget pænt, fortæller Helle Commerou, der tidligere arbejdede som køkkenassistent i Kolding, hvor hun lavede mad til kommunens ældre.

Siden fulgte lange sygemeldinger, arbejdsprøvninger og et fleksjob, som hun til sidst måtte kvitte. For syv-otte år siden blev hun så førtidspensionist.

Hun holder af de dage, hvor hun åbner sin have op for gæster - også selv det kniber med at holde haven helt sådan, som hun gerne ville. Men op til søndagens åbne have havde hun fået hjælp af hele familien til at lige at få den shinet ekstra op.

- Jeg vil kalde min have for en romantisk, vild have med stor planteglæde, fortæller Helle Commerou, der ikke bruger gift i haven og gerne lader et krat af grene og kvas ligge, når hun opdager, at der er pindsvin i haven.

Vivi Kristensen, der bor mellem Grindsted og Billund, besøgte sammen med sin mand Helle. De to kender hende fra haveblogger-universet. Herigennem har de lært haveelskere i hele landet at kende og mødes til et årligt bloggertræf. Foto: Lotte Højstrøm

En nabo fra Sjølund har et bistade stående i Helle Commerous have, der er helt og aldeles giftfri. Foto: Lotte Højstrøm
En nabo fra Sjølund har et bistade stående i Helle Commerous have, der er helt og aldeles giftfri. Foto: Lotte Højstrøm
Helle Commerou fra Sjølund holdt søndag eftermiddag åben have for alle interesserede. Foto: Lotte Højstrøm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce