Først var han elev på skolen - nu bliver han skoleleder

Wilhelm Hallum skiftede for to et halvt år siden jobbet som viceinspektør på Aalykkeskolen ud med jobbet som distriktsleder for to skoler, to børnehaver og flere dagplejer på Nordfyn. Nu vender han tilbage til et job i Kolding Kommune - som skoleleder på Kongsbjergskolen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Først var han elev på skolen - nu bliver han skoleleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wilhelm Hallum overtager til februar tøjlerne som skoleleder på Kongsbjergskolen i Lunderskov. Her har han selv været elev og lærer.

Lunderskov: Gangene og klasseværelserne på Kongsbjergskolen er ikke helt fremmede for 41-årige Wilhelm Hallum, der fra midt i februar tager over som ny skoleleder på Kongsbjergskolen i Lunderskov.

Fra 5.-9. klasse var han selv elev på skolen, efter at han og hans familie var flyttet til området. I 2002 vendte han tilbage til skolen som lærer og arbejdede der i fem års tid. Og efter vinterferien i februar vender han altså endnu en gang tilbage til Kongsbjergskolen, hvor han bliver skoleleder.

- Stedet betyder noget for mig og har været med til at forme mig. Jeg kan lide de værdier, der stadig er på skolen, siger Wilhelm Hallum.

Han bor i Kolding og har også været viceinspektør på Vester Nebel Skole og på Aalykkeskolen, før han for to et halvt år siden fik job som distriktsleder i Nordfyns Kommune, hvor han er chef for to skoler, to børnehaver og en række dagplejer. Han glæder sig til geografisk at rykke arbejdspladsen lidt tættere på bopælen - uden at den kommer til at ligge for tæt på, forklarer han.

 

Wilhelm Hallum
Er 41 år og er uddannet lærer fra seminariet i Haderslev.Han bor med sin kone, der er lærer i Fredericia, og deres tre døtre, der går i 1., 6. og 8. klasse på Sdr. Vang Skole i Kolding.

I sin fritid løber han nogle gange om ugen og er - efter eget udsagn - et ikke særlig aktivt medlem af Kolding Bokseklub.
Kongsbjergskolen dannede rammen om en del af af Wilhelm Hallums skolegang, da han var elev der fra 5.-9. klasse. Senere blev han lærer der. Til februar bliver han skoleleder på skolen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Kongsbjergskolen dannede rammen om en del af af Wilhelm Hallums skolegang, da han var elev der fra 5.-9. klasse. Senere blev han lærer der. Til februar bliver han skoleleder på skolen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen

Kringlede opgaver

Desuden ser han frem til at bringe noget ro og kontinuitet til Kongsbjergskolen, der har levet en noget omtumlet tilværelse rent ledelsemæssigt de seneste år.

Skolen har været udsat for en række udskiftninger på skolelederposten i de sidste fem år, og den seneste skoleleder, Lise Platz, stoppede i september efter en længerevarende sygemelding. Siden har viceinspektør Henrik Jørgensen været konstitueret i jobbet. Samtidig har der været så store trivselsproblemer blandt medarbejderne, at et eksternt konsulentfirma lige nu hjælper med at rette op på problemerne.

- At opgaven er lidt kringlet gør mig ingenting. Det var også en af grundene til, at jeg søgte hertil, hvor jeg arbejder nu. Jeg er vant til lidt blæsevejr. Men Kongsbjergskolen er en skole, der trænger til ro. Både personale og forældre trænger til kontinuitet, siger Wilhelm Hallum og fortæller, at han bevidst har søgt lige præcis jobbet på Kongsbjergskolen og ikke andre af de sidste par års ledige skolelederjob i Kolding.

Jysk muld

Hvordan kommer elever, forældre og personale til at mærke, at du nu bliver skoleleder?

- Personalet har brug for en leder, der har fødderne godt plantet i den jyske muld, og som bakker personalet op. Forældrene kommer til at møde en leder, der er tæt på. Jeg er meget kommunikerende og vil det nære samarbejde. De vil også møde en, der har forventninger både til eleverne og til forældrene. Jeg er ikke bange for, at vi har klare forventninger til hinanden og er tydelig i kommunikationen, siger Wilhelm Hallum.

Hvad husker du bedst selv fra din tid som elev på Kongsbjergskolen?

- Det utrolige samarbejde, som eleverne havde. Vi var sammen om alt. Der var også gode, dygtige lærere, og da jeg kom tilbage som lærer, var der stadig nogle af de gamle lærere tilbage, og jeg kunne mærke, at ånden var den samme, som da jeg var barn, siger Wilhelm Hallum.

Først var han elev på skolen - nu bliver han skoleleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce