Flere par overvejer en drop in-vielse på kulturnatten

Skt. Nicolai Kirke er altid klar til at sætte kirken og kirkerummet i spil, når der er kulturnat eller lysfestival i Kolding. Ved dette års kulturnat åbner man for drop in-vielser, og gæster, der besøger kirken, kan kigge med fra kirkebænkene. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Flere par overvejer en drop in-vielse på kulturnatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt tyder på, at der for første gang bliver vielser på selve kulturnatten i Kolding. Flere par har vist interesse for drop in-vielser i Skt. Nicolai Kirke.

Kolding: Kulturnatten i Kolding er i forvejen en folkefest, der samler tusindvis i gaderne, og i år er der meget, som tyder på, at arrangementet bliver ekstra festligt. Der er nemlig adskillige, som har vist interesse for Skt. Nicolai Kirkes tilbud om at blive gift på kulturnatten fredag den 23. august ved en såkaldt drop in-vielse.

- Vi har haft syv par, som har ringet på forhånd for at spørge ind til muligheden, og vi er næsten sikre på, at i hvert fald fire af parrene ender med at dukke op for at blive viet på kulturnatten, siger sognepræst Henriette Bacher Lind fra Skt. Nicolai Kirke.

Drop in-vielserne er et helt nyt initiativ. Her kan kærestepar komme uden yderligere aftaler for at blive viet. Derfor ved de heller ikke hos Skt. Nicolai Kirke, hvor mange der ender med at dukke op mellem klokken 18 og 20, hvor kirkens præster står klar til at tage imod.

- Fra vores side er det eneste krav, at papirerne er i orden. Man skal sørge for at have en prøvelsesattest med, og den skal man have hos kommunen, siger Henriette Bacher Lind.

Der skal også være et par vidner ved vielsen, men hvis man ikke selv har vidner med, så kan kirkens ansatte godt fungere som vidner i stedet.

Fakta
På hjemmesiden www.kolding.dk/kultur kan man downloade programmet som pdf og finde yderligere info om Kolding Kulturnat 2019.

Man kan også kigge med på Kolding Kulturnats Facebookside for sidste nyt om Kolding Kulturnat. Det sker på Facebook.com/koldingkulturnat

Kulturnatten foregår fredag den 23. august.

Fra rådhus til kirke

Henriette Bacher Lind ser initiativet som et alternativ til det mere uformelle bryllup på rådhuset, som mange ellers vælger.

- Vi hører fra de interesserede, at de gerne vil have en mere uformel vielse, men at de samtidig gerne vil have, at ceremonien foregår i en kirke, siger hun.

Hendes kollega, sognepræst Martin Rønkilde, har formuleret det således i den pressemeddelelse, som tidligere blev udsendt:

- Vi vil gerne gøre op med tanken om, hvad en kirkelig vielse er. Der skal være plads til, at man kan fejre kærligheden mellem mennesker på mange måder. Det særlige ved den kirkelige vielse er ikke antallet af gæster eller prisen på festen, men det at menneskers private aftale sættes ind i en større sammenhæng, siger sognepræst Martin Rønkilde, der sammen med kirkens øvrige præster vil komme til at stå for vielserne på kulturnatten.

Vielserne kan finde sted fredag den 23. august i tidsrummet mellem klokken 18-20.

Flere par overvejer en drop in-vielse på kulturnatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce