Flere gratis p-pladser til bilisterne i Kolding

Det kommer til at koste en femmer mere i timen at parkere her i Borchs Gård. Til gengæld bliver det gratis på flere andre p-pladser i bymidten. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Flere gratis p-pladser til bilisterne i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu gør Kolding Kommune 355 betalingspladser i midtbyen gratis. Kun på fire helt centrale parkeringspladser skal der stadig betales.

Kolding: Nu bliver det snart billigere for bilisterne at parkere i Koldings midtby.

Fra 1. maj fjerner kommunen nemlig betalingen på 355 af sine p-pladser. Derefter er der kun 190 kommunale p-pladser tilbage i Kolding by, hvor der stadig opkræves betaling. Her bliver prisen 15 kroner i timen, hvilket er fem kroner mere end i dag

På de 355 nye gratis pladser på Behrensvej, Slotsallé, Ålegården, Riberdyb og ved Slotssøen indføres tre timers tidsbegrænsning, så der fortsat vil være udskiftning på pladserne.

Det er Venstres formand for teknik- og klimaudvalget, Jakob Ville, der har taget initiativet til at fremskaffe flere gratis p-pladser.

Og det har han nu fået opbakning til fra udvalgets flertal, selvom by- og udviklingsforvaltningen tilråder, at man bibeholder den betalte parkering som i dag - måske lige bortset fra på halvdelen af de 178 pladser på Riberdyb.

Forvaltningens advarsel mod at gøre flere p-pladser gratis skyldes, at byudviklingen med flere boliger og uddannelser udløser behov for flere p-pladser i midtbyen, og at man derfor kan frygte, at flere af p-pladserne bliver okkuperet af såkaldte langtidsparkanter. Kun SF ønskede at følge forvaltningens anbefaling.

Jakob Ville siger:

- Vi oplever, at mange er utilfredse med, at mens de kan parkere helt gratis ude ved Kolding Storcenter, så skal de betale for at komme af med bilen, når de er nede i byen. Den kritik vil vi gerne imødekomme.

Og der er en årsag mere.

Fra og med i år må landets kommuner nemlig kun beholde 30 procent af indtægterne fra parkering mod tidligere 70 procent. Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der har indgået en aftale om et hive et stort millionbeløb ud af kommunerne - og i Kolding vil det koste en mistet indtægt på 5,3 millioner kroner i forhold til indtjeningen i 2017.

Fremover vil Kolding Kommune derfor kun tjene cirka en halv million kroner ved at opretholde betalt parkering som i dag - med andre ord er det ikke længere nær så god en forretning for kommunen at opkræve parkeringsbetaling.

Fordele/ulemper
Ifølge by- og udviklingsforvaltningen er der flere ulemper end fordele ved politikernes løsning:Fordele: Der spares driftsudgifter til 11 p-automater og til administration af p-bøder.

Ulemper: Risiko for, at der stilles på p-skiver, så p-pladserne med tre timers begrænsning reelt bliver langtids-p-pladser.

Manglende p-pladser til dem, der har brug for at parkere en hel dag.

Det bliver dyrere at parkere for de handlende og besøgende på de tilbageværende kommunale betalingspladser.

De ændrer regler skal godkendes endelig på byrådets næste møde.

Ikke nok

De 190 parkeringspladser i Borchs Gård, på Låsbybanke, i Hyrdestræde og Ny Vestergade forbliver betalingspladser.

- Vi ved, at 80 procent af dem, som i dag parkerer i Borchs Gård, holder der i under en time, og den udskiftning vil vi gerne fastholde. Så hvis man ønsker at parkere helt centralt i hjertet af Kolding, så må man betale for det, forklarer Jakob Ville.

De nye betalingsregler indføres i første omgang som et forsøg frem til sommeren 2020, og i løbet af forsøgsperioden vil kommunen følge med i, hvordan de påvirker bilisternes adfærd.

Jakob Ville gør sig dog ingen forestillinger om, at de nye regler er lig med løsningen på parkeringsproblematikken i Koldings midtby.

- Nej. Vi kan se, at vi kommer til at mangle p-pladser i fremtiden, fordi der kommer flere og flere beboere og virksomheder i midtbyen. Så vi er nødt til at tænke et p-hus ind i vores planer, siger han.

Der er i alt 1219 offentlige p-pladser i Kolding city.

Flere gratis p-pladser til bilisterne i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce