Fem store varebiler stod i flammer på Venusvej: Politiet efterforsker årsagen


Fem store varebiler stod i flammer på Venusvej: Politiet efterforsker årsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I øjeblikket er der ikke noget, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, men det kan ændre sig, når politiet får svar på brandundersøgelserne.

Kolding: Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket, hvorfor fem store varebiler natten til mandag pludselig stod i flammer på Venusvej 15.

Det fortæller Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør og leder af Patruljecenter Syd.

- På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på en forbrydelse. Men det kan være svært at se med det samme. Lige nu venter vi på undersøgelserne, der kan give et svar, siger Finn Ellesgaard Nielsen, der fortæller, at tre biler brændte ud og to blev reddet.

Overtændte biler

Brandvæsenet blev tilkaldt til stedet natten til mandag klokken 00.49. Her kunne de ifølge indsatsleder Jan Riis konstatere, at der var ild i fem store varebiler et stykke fra bygningerne.

- Vi sætter ind fra den ene side med noget højtryk for at redde den ene bil, der var en lastbil. Det lykkes, men de andre varebiler brænder ud, fordi de var overtændt. Det vil sige, at de var omspændt af flammer, siger Jan Riis, der fortæller, at han ikke kan oplyse mere om brandårsagen, da det ligger i politiets hænder at finde ud af, hvad der er sket.

Ud over varebilerne gik der ikke ild i andet.

- De stod heldigvis uden for indhegningen, så de stod helt for sig selv, siger indsatslederen.

JydskeVestkysten har talt med virksomheden Bache A/S, der har adresse på Venusvej 15. Virksomheden oplyser, at tre af bilerne tilhørte dem, og at branden er meldt til både forsikring og politi. De ønsker dog ikke at kommentere yderligere, så længe sagen verserer.

Fem store varebiler stod i flammer på Venusvej: Politiet efterforsker årsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce