Fastfoodkæde lider største milliontab nogensinde

I marts valgte Sunset Boulevard at flytte hovedsædet fra Esbjerg til Kolding. Arkivfoto: Morten Pedersen.

Fastfoodkæde lider største milliontab nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sunset Boulevard har måttet lukke en del utidssvarende restauranter og er kommet ud af året med det største underskud i fastfoodkædens historie.

Kolding: Sunset Boulevard, landets næststørste fastfoodkæde, har lidt et stort milliontab i det forgangne år.

Fastfoodkæden, der er er ejet af den vestjyske erhvervsmand Jeppe Droob og netop har flyttet hovedsædet til Kolding, landede i 2017 med et rekordstort underskud på 12 mio. kroner, viser et netop offentliggjort regnskab.

"Selskabet betragter årets resultat som utilfredsstillende," skriver ledelsen i regnskabet, der er det dårligste i Sunset Boulevards historie.

- Vi har indledt en større transformationsproces. Overordnet kan man sige, at vi i de første seks måneder ikke leverede tilfredsstillende, mens vi i de sidste seks måneder gjorde det fornuftigt, og vi laver et positivt ebitda. Fastfood og restaurantbranchen er benhård i Danmark, og er man ikke dygtig på sin drift og til at servicere sine gæster optimalt, så går det galt. Sat lidt på spidsen var det det, som vi oplevede i starten af 2017. Vi skal være endnu bedre til at servicere vores gæster og give dem en oplevelse der gør, at de har lyst til at komme igen - der var vi ikke helt skarpe nok i starten af 2017, uddyber Jens Broch, som tiltrådte som CEO i september 2017.

Den første Sunset Boulevard åbnede i Odense i 1986. I dag har sandwichkæden 41 restauranter landet over.

Kæden har måttet lukke en række restauranter, men på trods af det er der en positiv udvikling i den samlede omsætning, oplyser ledelsen i regnskabet.

Samtidig med at kæden har lukket en del restauranter er man i gang med at åbne fem nye og er påbegyndt totalistandsættelsen af en række eksisterende restauranter.

- Jeg vil sige, at det er udtryk for rettidig omhu. Vi driver i dag 41 restauranter i Danmark. Vi har taget et kritisk syn på vores netværk af restauranter, og der har tydeligvis været restauranter, som har ligget steder, hvor infrastrukturen har ændret sig markant, og hvor befolkningssammensætningen har ændret sig i en sådan grad, at det ikke har været rentabelt for os at drive en restaurant. Dem har vi nu valgt at lukke, forklarer Jens Broch i en skriftlig udtalelse.

- Til trods for, at vi har lukket syv restauranter , så vokser vores samlede omsætning. Vi har vækst i antallet af folk, som besøger os dagligt, og de køber mere og andre produkter, end de har gjort historisk set, forklarer direktøren med henvisning til at sandwichkæden fra start i 1996 satsede på salg af sandwich-menuer.

Af regnskabet fremgår det også, at fastfoodkæden i år forventer et årsresultat på den gode side af fem millioner kroner.

Fastfoodkæde lider største milliontab nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce