Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Far slog sin tiårige søn med bælte, fordi han ikke havde hue på

En 38-årig rumæner erkendte i Retten i Kolding, at han har slået sin søn med et bælte. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen

Far slog sin tiårige søn med bælte, fordi han ikke havde hue på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tiårig dreng havde ikke hue på i koldt vejr, og derfor slog hans far ham to gange med et bælte. En 38-årig rumænsk mand blev torsdag dømt for grov vold mod sin søn i Retten i Kolding. Straffen lød på tre måneders betinget fængsel.

Kolding: En uoverensstemmelse om hovedbeklædning på en kold februardag endte med, at en 38-årig rumænsk mand slog sin tiårige søn to gange med et bælte.

Manden blev også dømt for én gang tidligere at have slået sønnen med et bælte, og han blev dømt for vold mod sin ekskone, sønnens mor.

Episoden med huen fandt sted 3. februar i år, hvor manden var til stede i sin ekskones lejlighed i Kolding. Sønnen kom ind udefra, men havde kun kasket og ikke hue på i det kolde vejr.

Det blev faderen så vred over, at han først daskede til sønnens kasketklædte hoved og derefter slog ham to gange med et bælte. Moderen skred ind, men blev skubbet i gulvet under tumulten og revet i håret. Faderen blokerede desuden hendes vej, da hun ville løbe ud af lejligheden for at råbe på hjælp.

Moderen fik ringet til politiet, der rykkede ud til lejligheden.

Dommen
En 38-årig rumænsk mand blev torsdag idømt tre måneders betinget fængsel for grov vold mod sin søn og for vold mod sin ekskone, som han blev skilt fra i 2007.Han skal desuden udøve samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden ønskede manden udvist, men det kræver en ubetinget fængselsstraf, fordi manden har opholdt sig i Danmark i mere end fem år.

Den 38-årige modtog dommen og anker ikke.

Grov vold

Den rumænske mand erkendte under sin forklaring i Retten i Kolding, at han havde slået sønnen to gange med bæltet, og at han også havde slået ham tidligere. Han blev desuden dømt for at sparke sønnen på låret, give ham lussinger og rive ham i øret. Retten kategoriserede volden mod sønnen som grov vold, mens han blev dømt for vold efter den "almindelige" voldsparagraf mod moderen.

Han forklarede, at slagene mod sønnen var lette, og forklarede, at han ikke slog ham for at være ond.

- Hver gang, jeg slår ham, er det med kærlighed, oversatte tolken i retten.

Politiets videoafhøring af sønnen blev afspillet for lukkede døre, men moderen vidnede i retten. Hun bekræftede den tiltaltes forklaring om, at episoden den 3. februar skyldtes uoverensstemmelsen om en hue.

Kaotisk

Dommen blev afsagt efter et mildt sagt kaotisk retsmøde, hvor den 38-årig rumæner havde meget på hjerte, og hvor han ikke sådan lige lod sig styre af hverken anklager eller dommer.

Han forklarede, at han taler og forstår ti procent dansk, og for at sikre, at de sidste 90 procent kom med, var en tolk derfor på plads ved siden af den 38-årige.

Tolken havde dog jævnligt svært ved at komme til orde, fordi den kraftigt gestikulerende tiltalte rumæner konstant afbrød tolken og prikkede til ham for at få hans opmærksomhed, mens tolken var i gang med at oversætte.

Rumæneren nægtede i øvrigt også at tale med sin forsvarer inden retsmødet, og det bidrog kun til forvirringen, fordi den 38-årige ikke var med på, hvordan retsmødet skulle forløbe. Den 38-årige gav udtryk af at kunne tale hele dagen, uden at hverken anklager eller forsvarer behøvede stille spørgsmål.

Anklageren forsøgte nu alligevel at stille nogle spørgsmål, og ind imellem lykkedes det at få svar. Når altså den tiltalte far ikke også afbrød anklageren. Eller dommeren for den sags skyld.

Da den 38-årige i slutningen af retsmødet fik ordet, som den tiltalte altid har ret til i en retssag, inden dommer og domsmænd går ud for at votere, talte han i hele 48 minutter.

Far slog sin tiårige søn med bælte, fordi han ikke havde hue på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.