Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Endnu en skoleleder på Lunderskov-skole stopper

Skoleleder på Kongsbjergskolen, Lise Platz, er fortsat sygemeldt men har besluttet at stoppe på skolen. Lederskiftet kommer oveni en dårlig trivselsmåling blandt de ansatte på skolen. Arkivfoto: Joan Karlsen

Endnu en skoleleder på Lunderskov-skole stopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongsbjergskolens skoleleder, Lise Platz, stopper efter langvarig sygemelding. Efter flere lederskift og dårlig trivselsmåling skal konsulenter hjælpe skolen på sporet igen.

Lunderskov: Kongsbjergskolen i Lunderskov fortsætter sin omtumlede tilværelse ledermæssigt efter at have haft flere forskellige skoleledere i de seneste fem år.

Efter lidt over tre års ansættelse har skoleleder Lise Platz nemlig valgt at stoppe i jobbet, oplyser skolechef Lars Svenson.

Lise Platz har i en lang periode været sygemeldt. Siden kom hun tilbage på jobbet på nedsat tid for herefter igen at blive sygemeldt. Nu har hun oplyst, at hun ikke vender tilbage til skolen igen, og i stedet er viceskoleleder Henrik Jørgensen konstitueret som skoleleder.

Kongsbjergskolen måtte i efteråret 2012 sige farvel til sin leder gennem seks år, Jette Roost, der fik nyt job. Den næste skoleleder var ansat mindre end halvandet år, før han forlod jobbet, og herefter blev en skoleleder fra en anden skole konstitueret i jobbet, indtil Lise Platz kom til i sommeren 2014.

Lars Svenson forklarer, at skolelederskiftet kommer oveni en dårlig trivselsmåling blandt medarbejderne på Kongsbjergskolen, og derfor er to konsulenter fra kommunens børne- og uddannelsesforvaltning sat til at hjælpe med at løse problemerne.

Skoler fraråder populært bogbind: Det ødelægger bøgerne
Det er ikke ønskeværdigt med flere ledelsesskift, for det gør det ikke let at lave langsigtede initiativer
Jesper B. Ladefoged, bestyrelsesformand

Mere ro, tak

- Vi skal se på, hvordan den videre proces skal være og have en snak med skolebestyrelsen om, hvordan vi rekrutterer en leder, der kan løse de her udfordringer. Der er nok heller ingen tvivl om, at vi skal se på, hvilke værdier, vi ønsker for skolen, siger Lars Svenson.

Formanden for Kongsbjergskolens bestyrelse, Jesper B. Ladefoged, håber, at der snart kommer ro på ledelsesmæssigt på skolen.

- Det giver den største ro for lærere og elever. Det er ikke ønskeværdigt med flere ledelsesskift, for det gør det ikke let at lave langsigtede initiativer, siger Jesper B. Ladefoged.

Han mener, at skolens personale har lagt sig i selen for at skabe en god skole for eleverne trods skiftende ledelser.

- Jeg synes, de har været gode til at stå sammen om at lave en stabil og god drift og hele tiden have fokus på det faglige, siger skolebestyrelsesformanden.