!DOCTYPE html> En halv million i puljen: Ældre kan søge penge til at forsøde livet | Kolding | jv.dk

En halv million i puljen: Ældre kan søge penge til at forsøde livet

Tidligere er penge fra puljen blevet brugt til at indrette et kælderlokale i Christiansfeld med et billardbord. Nu efterlyser Kolding Kommune nye ideer, der kan skabe glæde og fællesskab blandt seniorer. Arkivfoto: Jacob Schultz

En halv million i puljen: Ældre kan søge penge til at forsøde livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Kommune er klar til inden nytår at uddele 250.000 kroner til gode ideer, der kan skabe sammenhold og fællesskab blandt ældre. Det sker efter først til mølle-princippet

Kolding: Nu kan foreninger og privatpersoner søge om op til 10.000 kroner til en god idé, der skal skabe glæde og fællesskab blandt seniorer. Der er i alt en halv million kroner i puljen, og første halvdel af pengene skal deles ud i år til initiativer, der skal foregå senest den 31. marts næste år. Til januar begynder uddelingen af den anden del af puljen.

Pengene fordeles efter først til mølle-princippet til de ideer, der opfylder seks kriterier.

- Det er bare med at få de gode ideer frem, for de første penge skal uddeles ret hurtigt. Det hænger sammen med, at vi i seniorudvalget ønskede et nyt koncept for uddelingen af pengene. Det skulle forvaltningen udarbejde, og vi godkendte konceptet på det seneste møde i seniorudvalget, fortæller udvalgsformand Søren Rasmussen (DF).

De 6 kriterier
De gode ideer skal leve op til seks kriterier for at komme i betragtning: De skal skabe glæde og fællesskab blandt seniorer.

De må ikke medføre ekstra driftsomkostninger for kommunen.

Bevilgede penge skal bruges til det ansøgte formål.

Ideer, der har fået penge, skal aflægge regnskab.

Enkeltpersoner skal søge i samarbejde med en forening med CVR-nummer.

Ansøgningerne behandles af seniorforvaltningen.

Ansøgningsskemaer kan fås ved at henvende sig til forvaltning eller på mailadressen: senior@kolding.dk

Flere mindre portioner

I 2016 og 2017 var der afsat 200.000 kroner til gode ideer, men her kunne kun ældre fra Koldings Sydvestkvarter, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov byde ind. Pengene blev fordelt på et møde, hvor deltagerne på demokratisk vis stemte om, hvilke forslag der skulle gennemføres.

De to første år gik puljen blandt andet til en æblefest, udflugter, en billardstue og et el-klaver.

- Dem, der fik pengene, blev glade, men der kunne også opstå uvenskab og splid, når pengene skulle fordeles, fordi der ikke var penge nok til at imødekomme alle ansøgere, forklarer udvalgsformanden.

Det var også ressourcetungt at fordele pengene på den gamle måde.

- Det krævede blandt andet, at vi lejede lokaler, bød på kaffe, annoncerede og så videre. Nogle af ansøgningerne krævede også en byggetilladelse, så vi fik ekstra udgifter, som ikke var en del af projektet. Med det nye koncept vokser det beløb, vi kan dele ud fra 200.000 til 250.000 kroner. Tidligere kunne man søge op til 50.000 kroner til et projekt. Nu er der sat et loft på 10.000 kroner. per forslag.

Pengene kommer fra puljen med værdighedsmidler, som et folketingsflertal vedtog at dele ud. 2019 er sidste år, hvor Kolding har penge i den pulje.

En halv million i puljen: Ældre kan søge penge til at forsøde livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce