Elever taler hårdere og grimmere: Nu vil skole gøre op med det grimme sprog

Otteårige Karla Lynge Hauge og Hjalte Lundsgaard Hansen, forrest, fra 2. klasse, Lærke Bruun fra 8. klasse og Jacob Ladefoged fra 9. klasse synes alle, det er en god idé, at deres skole, Kongsbjergskolen, i år vil sætte ind mod grimt og hårdt sprog blandt skolens elever. De to store elever mener dog, at der skal være plads til et vist frisprog blandt de ældste elever indbyrdes. Foto: Søren Gylling

Elever taler hårdere og grimmere: Nu vil skole gøre op med det grimme sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Kongsbjergskolen i Lunderskov oplever de ansatte, at elevernes sprog er blevet hårdere og grimmere gennem årene. Derfor vil skolen i år gå til kamp for at forbedre børnenes sprog.

Lunderskov: Der flyver for mange hårde, grimme og uacceptable ord gennem luften, når eleverne på Kongsbjergskolen i Lunderskov åbner munden.

Det mener de ansatte og ledelsen på skolen, og derfor blæser de her i 2019 til kamp for et ordentligt sprog blandt eleverne. Hvordan de ansatte præcist vil gøre op med de sproglige unoder, ved de endnu ikke. Det beslutter de nemlig først, når emnet senere på måneden er en væsentlig del af den pædagogiske weekend, alle ansatte tager på.

- Vi ser, at børnenes tilgang til sproget har ændret sig. Det sprog, de har, er ved at nå en grænse for, hvad vi synes er acceptabelt. Det er ikke kun, når de taler til os, men også når de kommunikerer med hinanden. Tonen bliver meget hård, og der kan opstå mange konflikter, siger skoleleder Wilhelm Hallum, der understreger, at Kongsbjergskolen langt fra er den eneste skole, der oplever, at sproget har været på en negativ glidebane.

Pædagogisk weekend
Alle ansatte på Kongsbjergskolen tager i slutningen af januar på pædagogisk weekend fra en fredag til en lørdag.Om lørdagen skal de blandt andet snakke om, hvordan de vil gribe arbejdet med at få has på grimt og hårdt sprog blandt eleverne. De skal beslutte, hvad de vil gøre, og også hvordan forældrene for eksempel skal inddrages.

Ikke ark med flere regler

- Jeg tror langt fra, at vi er den skole, der er hårdest ramt. Men derfor kan vi jo godt sammen med forældrene vælge at sige, at det kan godt være, at samfundet har bevæget sig i den her retning, men vi synes, det er en forkert retning, siger skolelederen, der er sikker på, at elevernes forældre også vil blive inddraget i arbejdet for et pænere sprog.

Foruden færre konflikter mener han, at det også vil skabe et bedre undervisningsmiljø, hvis elevernes sprog i højere grad kommer på ret kurs.

- Der bliver brugt skældsord, som i hvert fald ikke er optaget i retskrivningsordbogen. Vi skal nu arbejde med, hvor meget vi tillader, og det er vigtigt, at det bliver en indsats fra os alle sammen. Men vi ved, at noget, der bestemt ikke virker, er at hive et nyt ark frem med regelsæt, siger Wilhelm Hallum.

Skolen opdrager

Han tror, at der generelt i samfundet er et skred i, hvad der er normalt at sige, men han står fast på, at det ikke er acceptabelt at bruge et grimt og hårdt sprog.

- Der må vi som skole godt blande os i. Skolen er en institution, der er bærende for hver enkelt elevs udvikling, og vi har også et ansvar for deres opdragelse, siger Wilhelm Hallum.

Hvorfor overlader I det ikke til forældrene at sørge for, at eleverne snakker ordentligt?

- Det kunne da være et dagligt quick-fix. Men vi må acceptere, at vi er en institution, der i mange tilfælde er længere tid sammen med børnene, og at vi ofte har dem i de gode timer, mener skolelederen.

Elever taler hårdere og grimmere: Nu vil skole gøre op med det grimme sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce