Efter mere end ti år: Vamdrup aflyser stor julemesse

Messestandene er blandt det udstyr, som er steget kraftigt i pris. Arrangørerne har ikke lyst til at lave en messe, som er en forringet version af tidligere år. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

Efter mere end ti år: Vamdrup aflyser stor julemesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vamdrup Julemesse er aflyst efter mere end ti år. Det skyldes blandt andet kraftige prisstigninger på messeudstyr.

Vamdrup: Arrangørerne bag Vamdrup Julemesse melder nu ud, at den årlige julemesse fremover er aflyst. Det sker, efter at messen har eksisteret i mere end 10 år med stor succes.

- Vamdrup Julemesse har i alle årene været en kæmpesucces, og besøgstallet er steget støt gennem årene. Derfor har beslutningen også været svær, fortæller Johnny Rechnagel fra Idunivers.dk i en pressemeddelelse. Idunivers.dk har de seneste år arrangeret julemessen.

- Når vi nu vælger at lukke messen ned, så er det først og fremmest på grund af store prisstigninger på messeudstyr på mere end 60%, og det synes vi ikke er rimeligt at pålægge udstillerne. Vi tror derfor, at det vil blive rigtig svært at få udstillere nok til at lave en spændende messe fremadrettet. De udstillere, vi har spurgt, har i hvert fald ikke været villige til så voldsom en prisstigning, fortæller Tanja Marek, der ligeledes har været med til at arrangere julemessen.

Arrangørerne har forsøgt at finde andre leverandører af messeudstyr, men de har ikke kunnet finde noget billigere. De ser derfor ikke nogen mulighed for, at julemessen kommer tilbage i den samme form, som den har haft.

Grundlaget for messen har været de lokale virksomheder - krydret med udstillere udefra, og den har været et samlingspunkt for Vamdrup. Til sidste års messe kunne børnene møde julemanden, Kolding Musikskole spillede julemusik på scenen, der var modeshow, og børnene kunne komme i hoppe-loppe-land sammen med Vamdrup Gymnastikforening.

På scenen var der altid lokal underholdning med SFO-kor, Handelsforeningens modeshow og optrædender fra Teatergruppen og danseskolen Dance4you, og hvert år blev der også uddelt en pris til Årets Vamdrupper og Årets Virksomhed.

- Stemningen på messen har altid været god. Julemessen har været der, hvor man mødtes med venner, familie, naboer og gode kolleger og fik en god snak, siger Tanja Marek.

Vamdrup Julemesse blev startet i foreningsregi, først af håndbold, så videreført af den nu lukkede forening KOFIV (Kultur- og Fritid I Vamdrup) og blev ved foreningens ophør overtaget af IDunivers.dk tilbage i 2009. Det er også IDunivers.dk der nu meddeler, at der ikke bliver nogen julemesse i år.

- Vi vil her på falderebet sige tusind tak for al den opbakning, vi har fået igennem årene - fra både udstillere og besøgene, siger både Johnny Rechnagel og Tanja Marek.

Efter mere end ti år: Vamdrup aflyser stor julemesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce