Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter banelukning på grund af regn: Klubber vil have flere kunstgræsbaner

For at undgå at aflyse træninger og kampe, når det har regnet voldsomt, vil klubberne have flere kunstgræsbaner. Foto: Jonas Okholm Nielsen

Efter banelukning på grund af regn: Klubber vil have flere kunstgræsbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der mangler kunstgræsbaner i Kolding, mener klubberne. Planerne for nye kunstgræsbaner er allerede på vej. Der mangler fem til seks kunstgræsbaner i Kolding, fortæller formanden for Kolding Idrætsråd.

Kolding: Efter kommunen lukkede fodboldbanerne for resten af sæsonen på grund af regn, vil klubberne have flere kunstgræsbaner i Kolding. På den måde vil de undgå de mange aflysninger af træninger og kampe.

- Lukningen af banerne giver et spark til planerne med kunstgræsbaner. Så vi alle kan træne, ikke bare dem med kunstgræsbaner. Nu vil vi i gang, så vi kan tilbyde vores fodboldspillere træning, også når det regner, siger Gitte Thomsen, der er formand i Dalby GF.

Lige nu er der kun tre kunstgræsbaner i Kolding. Der ligger en i Bramdrupdam, en i Nr. Bjert, og så har Kolding Boldklub en. Kolding IF har også en mindre bane på vej. Men tre baner er ikke nok, når alle klubber i Kolding skal deles om dem.

- Det er et stort problem i Kolding, at der mangler kunstgræsbaner. Vi har kun tre inden for bygrænsen i en by med 60.000 indbyggere, siger Allan Johansen, der er formand for Kolding Boldklub.

- Hos os er kunstgræsbanen fuldt booket med vores egne hold. Der er kun ledigt om formiddagen. Og der er jo ikke mange, der spiller om formiddagen, siger han.

Planen er i gang

Planerne for kunstgræsbaner i Kolding er dog også i gang med at blive lavet. På et møde, der fandt sted for omkring et halvt år siden, blev  medlemmerne af idræts- og fritidsudvalget enige med Kolding Idrætsråd om at udarbejde en plan for kunstgræsbaner i Kolding.

Formanden for Kolding Idrætsråd, Claus Warming, fortæller, at rådet er i gang med at udarbejde en rapport, som skal være færdig inden den 1. marts.

- Vi skal finde ud af, hvor banerne skal ligge, og hvordan samarbejdet imellem klubberne skal fungere. Men man plejer at sige, at der skal være i omegnen af 500-600 spillere til én kunstgræsbane. I Kolding Kommune er der cirka 5.000 registrerede spillere. Der skal altså være mellem otte og ti kunstgræsbaner i Kolding, så vi mangler fem-seks baner, siger han.

Rapporten skal afleveres til idræts- og fritidsudvalget, som så skal tage stilling til, om der skal bruges penge på det.

- Der kommer en årrække, hvor politikerne skal afsætte penge til et par kunstgræsbaner om året. Om fire år kan der godt være otte baner i alt. Men i sidste ende er det en politisk beslutning om kroner og øre, siger han.

Efter banelukning på grund af regn: Klubber vil have flere kunstgræsbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.