Drømmen er at få Mads Langer til Jordrup

Markant Festival er bygget op om den smukke træscene bag Fynslundhallen. Foto: Søren Gylling

Drømmen er at få Mads Langer til Jordrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag var det fjerde gang, at den lille Markant-festival i Jordrup rullede hen over den smukke træscene bag Fynslundhallen, og arrangørerne var optimistiske, selvom vejret drillede igen i år.

Jordrup: Det er ikke mange små landsbyer, som kan prale med at have deres egen festival - men det kan Jordrup, hvor festivalen Markant lørdag for fjerde gang leverede hygge, socialt samvær, mad, drikke og god musik med primært lokale amatørkunstnere på den smukke træscene godt gemt bag træerne ved Fynslundhallen.

Festivalen blev igen i år drillet af regnvejr, men det tog arrangørerne med oprejst pande med vejrudsigt til opholdsvejr og solstrejf forude. Først på eftermiddagen var de overbeviste om, at der nok skulle dukke et sted mellem 300 og 400 op inden midnat - nøjagtig som sidste år og året før det.

Det er amatørmusikeren Søren Rask og tømrer og scenebygger Poul Kunkel, der er idémændene bag den lille 12 timers festival, og det hele handler først og fremmest om, at musikerne skal synes, det er sjovt at spille. Så må hensynet til publikum komme derefter, forklarer Søren Rask.

- Det her er jo startet, fordi vi gerne vil give amatørmusikerne et sted, hvor de kan få en chance. Derfor er scenen også bygget sådan op, at musikerne kan høre, hvad de selv spiller, for hvis de ikke kan det, spiller de ikke godt, siger Søren Rask, som selv var på scenen med sit band Stroker. Lørdag agerede bandet også backinggruppe for Sørens mor Jonna, som er et fast indslag på Markant med sit keyboard, glad pop og dansktop-hits.

Men Søren har planer om at bruge Markant-scenen til mere i fremtiden.

- Min drøm er at få større kunstnere til at optræde med intimkoncerter. Jeg forestiller mig Mads Langer med hans klaver. Men så bliver det dyrt for de 1500, der er plads til. De kommer til at betale kassen, og så kan vi sætte en storskærm op til resten ude bagved, siger Søren Rask, som ikke vil gætte på, hvornår det bliver.

- I første omgang vil vi bare gerne nå dertil, at vi kan give dem, som optræder, nogle penge for det, smiler han.

Min drøm er at få større kunstnere til at optræde med intimkoncerter. Jeg forestiller mig Mads Langer med hans klaver. Men så bliver det dyrt for de 1500, der er plads til.
Søren rask, arrangør af Markant festival
Jonna Rask med Søren Rask og Johnny Klausen i baggrunden.  Jonna lagde ud med sin glade version af   Travelling Light. Foto: Søren Gylling
Jonna Rask med Søren Rask og Johnny Klausen i baggrunden. Jonna lagde ud med sin glade version af Travelling Light. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Begejstring

Blandt gæsterne på festivalen var far og søn, 18-årige Jeppe og 40-årige Peter Pallesen. De har været med alle fire år.

- Det er sådan noget her, man bliver stolt af. Vi bor i en meget aktiv by, hvor det emmer af gode arrangementer. Der er altid noget på vej, konstaterer Peter Pallesen og nævner sportsfesten, julefrokosten og inden længe som noget nyt høstfesten.

- Så man hygger sig på tværs af alle aldre her i Jordrup. Jeg tænker slet ikke, at jeg skal herfra, i hvert fald ikke foreløbig, siger Jeppe, som studerer inde i Kolding.

Inde i madteltet i ly for regnen er en af festivalens cirka 20 frivillige, Ina Kilde, klar til at ekspedere og servere. Hun er tilflytter og har kun boet i Jordrup i tre år.

- Jeg er flyttet hertil fra Fredericia. Jeg savnede simpelthen at bo på landet, hvor jeg kommer fra, og hvor der er ildsjæle og iværksætterånd. Og et arrangement som det her giver en masse begejstring og stolthed og også noget identitet. Og de unge føler, at de har noget at komme hjem til, smiler hun, mens Jonna sætter sig til rette bag sit keyboard oppe på scenen og giver sin vuggende version af Travelling Light.

Peter og Jeppe Pallesen er trofaste gæster på Markant Festival. - Jordrup emmer af gode arrangementer, siger Peter Pallesen. Foto: Søren Gylling
Peter og Jeppe Pallesen er trofaste gæster på Markant Festival. - Jordrup emmer af gode arrangementer, siger Peter Pallesen. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling
Ina Kilde er en af de cirka 20 frivillige på Markant Festival. Og hun elsker det. Foto: Søren Gylling
Ina Kilde er en af de cirka 20 frivillige på Markant Festival. Og hun elsker det. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Drømmen er at få Mads Langer til Jordrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce