Direktør i Dykon stopper: Jeg har brug for en timeout

Peter Bøgh Petersen stopper som administrerende direktør i Dykon efter 12 år posten. Virksomheden var ved at gå konkurs, da han kom til, og sammen med Camilla Birkegaard skabte han en dyne- og pudefabrik, de i foråret kunne sælge til en kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Arkivfoto: Annett Bruhnn

Direktør i Dykon stopper: Jeg har brug for en timeout

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Bøgh Petersen, der var med til at redde Dykon for 12 år siden, har valgt at trække stikket. Hans makker gennem 12 år, Camilla Birkegaard, overtager posten midlertidigt.

Lunderskov: Dyne- og pudefabrikken Dykon skal på udkig efter en ny direktør, efter Peter Bøgh Petersen, 62 år, har valgt at forlade posten.

Dykon var tæt på at gå konkurs, da han kom til virksomheden, efter ejeren af fabrikken, Jens Fredholm pludseligt døde i 2007. Enken, Camilla Birkegaard, overtog fabrikken i Lunderskov og allierede sig med it-manden Peter Bøgh Petersen. Makkerparret skabte over de næste 12 år en virksomhed, som de i foråret kunne sælge for et trecifret millionbeløb til kapitalfonden Erhvervsinvest.

Fonden købte 80 procent af selskabet, og de to tidligere hovedaktionærer, Peter Bøgh Petersen og Camilla Birkegaard, ejer i dag hver 10 procent af virksomheden, der de seneste år har præsenteret solide resultater på stribe.

- Efter mange gode år i virksomheden har jeg brug for en timeout. Jeg mener, det er det rigtige tidspunkt nu. Med Erhvervsinvest som ny hovedaktionær er der et stærkt udgangspunkt for at bygge videre på de seneste års gode udvikling, udtaler Peter Bøgh Petersen i en pressemeddelelse.

Kort om Dykon
Dykon fremstiller og sælger dyner og puder med natur- og fiberfyld. Dykon står bag mærker som Ringsted Dun, Danica, Sirius Dun og Flora Danica. Derudover producerer virksomheden produkter til private labelkollektioner. Dykon beskæftiger i dag omkring 90 medarbejdere på fabrikken i Lunderskov.
Peter Bøgh Petersen og Camilla Birkegaard havde aktiemajoriteten af Dykon inden salget til kapitalfonden i foråret. Nu ejer de hver 10 procent af firmaet. Camilla Birkegaard overtog firmaet i 2007, da hendes mand døde pludseligt. På det tidspunkt var Dykon ved at kuldsejle, og hun allierede sig med it-manden Peter Bøgh Petersen til at vende udviklingen. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen
Peter Bøgh Petersen og Camilla Birkegaard havde aktiemajoriteten af Dykon inden salget til kapitalfonden i foråret. Nu ejer de hver 10 procent af firmaet. Camilla Birkegaard overtog firmaet i 2007, da hendes mand døde pludseligt. På det tidspunkt var Dykon ved at kuldsejle, og hun allierede sig med it-manden Peter Bøgh Petersen til at vende udviklingen. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen
Foto: Soffi Chanchira Larsen

Lidt for tidligt

Nu går firmaet i gang med at finde en ny direktør, men indtil den nye direktør træder ind ad døren, har Camilla Birkegaard posten.

- Peter har brug for en timeout og trækker stikket. Men det er egentlig ikke så dramatisk. Nu var datoen kommet, følte Peter, og nu har jeg kasketten. Jeg kender virksomheden rigtig godt, og vi har en lang række medarbejdere, der har været her i mange år, så det kører videre uden problemer, siger Camilla Birkegaard.

Hovedaktionæren Erhvervsinvest havde dog håbet, at direktøren var blevet lidt længere på posten.

- Vi har siden overtagelsen været klar over, at Peter ville stoppe i selskabet i vores ejerperiode, dog sker det lidt tidligere end forventet. Vi respekterer Peters beslutning og anerkender ham for hans store indsats i Dykon over de seneste 12 år, udtaler direktør og managing partner i Erhvervsinvest Thomas Marstrand.

Direktør i Dykon stopper: Jeg har brug for en timeout

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce