Debat om feminisme på festivaller


Debat om feminisme på festivaller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding. 

"Men hvorfor skal feminisme også ødelægge min festival" spørger du, og jeg er simpelthen så træt af det.

Den seneste tid har feminisme fyldt i hverdagssamtaler, avisartikler og politiske debatter. Så kan vi dog, for Guds skyld, ikke bare få lov til at nyde vores øl og et bands musikalske optræden, uden at skulle tænke på feminister? Svaret er et kæmpe NEJ, for det er især på festivaler, hvor vi netop skal tage stilling til emnet.

Jeg tager til Det Gyldne Liv med Danmarks største feministiske debatfestival, Talk Town, hvor vi afholder talks og workshops, for at få feminisme med ind i festivallivet. "Og hvorfor er det vigtigt?" spørger du mig , mens du tager en tår af din halvlunkne festivaløl. For på Tinderbox er man stolte af, at det er en fjerdedel af kunstnerne, der har en kvinde i front. På Roskilde Festival er det "trods alt" "kun" 10 anmeldte voldtægter. Og at Distortions leder mener, at racisme og homofobi er "spøgelser". Derfor er feminisme så aldeles vigtigt på de danske festivaler, for det kan ikke passe, at man ikke kan nyde en øl og bandenes performance i frygten for at blive forulempet på baggrund af ens køn, hudfarve eller seksualitet. Og det kan da virkelig ikke passe, at bare fordi du har ferie, drikker øl eller er i godt selskab, at det skal være en undskyldning for ikke at tage stilling til krænkelse og ligestilling.

"Men hvad kan jeg så gøre?" spørger du, for meget kan man jo ikke gøre alene. Du kan støtte op om de initiativer, der bliver taget for at gøre festivalpladser til et mere åbent sted. Til Det Gyldne Liv tager Danmarks største debatfestival om feminisme ud og afholder talks og workshops for at få feminisme med ind i festivallivet, hvor du kan, mens du drikker din øl, reflektere over de privilegier du har, hvis du ikke føler, at feminisme hører til på en festival.

For jeg er træt af, at du tror, at feminisme kan ødelægge din festival, når manglen på den ødelægger min.

Debat om feminisme på festivaller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce