Dansk Industri klager over lukning af havn i Kolding

Dansk Industri og Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder har klaget til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over Kolding Kommunes beslutning om at lukke erhvervshaven. Arkivfoto: Søren Gylling

Dansk Industri klager over lukning af havn i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Kommunes beslutning om at lukke sin erhvervshavn er i strid med både havneloven og forvaltningsloven. Det mener Dansk Industri og Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, der nu vil have beslutningen erklæret ugyldig.

Kolding: Byrådet i Kolding besluttede i november at nedlægge hele erhvervshavnen for at give plads til boliger, når de nuværende lejekontrakter udløber. Den beslutning skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nu tage stilling til.

Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, der er en del af DI Transport og organiserer de private virksomheder, der driver forretning i de danske erhvervshavne, har nu klaget til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over byrådets beslutning, oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

- Byrådet i Kolding har efter vores opfattelse overtrådt både havneloven og forvaltningsloven i sin iver efter at lukke en ellers velfungerende erhvervshavn, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport.

I havneloven står der, at havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport. Michael Svane mener, at det betyder, at det er i strid med loven, når byrådet beslutter at nedlægge erhvervshavnen.

- Det er en ulykkelig beslutning for de virksomheder, som er afhængige af havnen. Men man skal også have blik for, at havnene har en samfundsmæssig betydning, der rækker langt ud over kommunegrænsen. De er en vigtig del af vores nationale infrastruktur, og hvis de bare kan nedlægges af den enkelte kommune, så truer det hele Danmarks forsyningssikkerhed, udtaler Michael Svane i pressemeddelelsen.

Partner skal høres

- Byrådet er ifølge havneloven forpligtet til at varetage havnens interesse, og det gør man ikke ved at nedlægge den. Desuden skal man ved så indgribende beslutninger høre de parter, som bliver påvirket af beslutningerne. Det siger forvaltningsloven, men heller ikke det, har byrådet gjort. Derfor mener vi, at beslutningen bør erklæres ugyldig, siger Klaus G. Andersen, formand for Danske Havnevirksomheder og adm. direktør i Fredericia Shipping A/S.

Det er ikke kun virksomhederne på Kolding Havn, der bliver berørt at Kolding Byråds beslutning. Havnevirksomheder i resten af landet er også blevet mere usikre, lyder hans vurdering.

- Hvis byrådene bare kan trække tæppet væk under virksomhederne og den nationale havneinfrastruktur, så vil det påvirke alle havnevirksomheders mulighed for at opnå finansiering, og det vil gøre det dyrere at drive vores forretning. Dermed bliver transporterne dyrere for resten af dansk erhvervsliv og samfund, siger Klaus G. Andersen.

Dansk Industri klager over lukning af havn i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce