Daniel Petersen begyndte som nisse som 6-årig - nu er han formand for Vamdrup 83

Daniel Petersen, 22 år, overtager posten som formand for Teatertruppen Vamdrup 83, idet stifter og formand gennem 33 år Bente Jespersen har valgt at træde tilbage. Hun fortsætter dog som kasserer i foreningen. Privatfoto

Daniel Petersen begyndte som nisse som 6-årig - nu er han formand for Vamdrup 83

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 35 år på posten trækker Bente Jespersen sig som formand for Teatertruppen Vamdrup 83 og overlader roret til Daniel Petersen.

Vamdrup: Mens 28 børn i alderen 8-15 år har travlt med at øve på forestillingen "Smukke Sally", der har premiere den 14. april og spilles igen den 15. april, så har Teatertruppen Vamdrup 83 netop fået en ny formand. Bente Jespersen, der startede foreningen i 1983 - og selv blev formand i 1985 - har passet erhvervet i 33 år, men synes nu, at der godt må komme yngre kræfter til.

- Jeg har været med i teaterforeningen siden 1983, hvor min afdøde mand Kaj Halkjær var med til at starte foreningen. I 1985 tiltrådte jeg som formand, og det blev så til 33 år. Jeg synes, det er et passende tidspunkt, at der kommer nye kræfter til. Vi er i en god og stor udvikling, og det er derfor ikke en tilfældighed, at Daniel Petersen blev min efterfølger, fortæller Bente Jespersen i en pressemeddelelse om formandsskiftet.

Nisse i Nøddebo Præstegård

Daniels Petersen var bare seks år, da han "debuterede" i Teatertruppen i 2001 som nisse i forestillingen "Nøddebo Præstegård". Siden har han prøvet kræfter som scenemand, teknikansvarlig og senest titlen som næstformand. - Jeg ser det som et stort skulderklap, men også som en kæmpe udfordring. Foreningen er i en rivende udvikling, og med mange projekter på tegnebrættet, er det ikke en stille tid vi går i møde. Foreningen har en stærk bestyrelse, og mange ildsjæle som vil foreningen det bedste, så jeg er ikke i tvivl om at resultaterne nok skal blive gode, fastslår Daniels Petersen, der er 22 år og bor i Middelfart.

Bente Jespersen slipper dog på ingen måde Teatertruppen, idet hun fortsætter i bestyrelsen som kasserer.

Daniel Petersen begyndte som nisse som 6-årig - nu er han formand for Vamdrup 83

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce