Byggefadæse på sygehus venter stadig på løsning

De fugtsugende MGO-plader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus er fortsat ikke udskiftet. Pladerne sidder bag facadepladerne. - Vi holder meget skrapt øje med, at der ikke sker skader på bygningen. Det er det værste, der kunne ske, hvis der kom fugtskader indvendigt, siger Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg. Arkivfoto: Chresten Bergh

Byggefadæse på sygehus venter stadig på løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den største frygt for bygherren, Region Syddanmark, er, at der trænger fugt ind i bygningen. - Skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg.

Kolding: Forhandlingsløsningen er fortsat en mulighed. Alternativet er en voldgiftssag, og mens tiden går suger de såkaldt MGO-plader fortsat fugt på den nye sengebygning på Kolding Sygehus.

Vindspærreplader hænger lige under facaden, og de kom op i løbet af 2015, og i slutningen af 2016 blev Koldings nye akutsygehus officielt indviet.

- Vi holder meget skrapt øje med, at der ikke sker skader på bygningen. Det er det værste, der kunne ske, hvis der kom fugtskader indvendigt. Så vil vi skifte pladerne med det samme. Vi har byggefolk, der hele tiden holder løbende øje med, at der ikke må ske følgeskader. Der skal vi være ret skarpe. Vi ønsker ikke, at der skal komme skader på en helt ny bygning, siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg, der har ansvaret for sygehusbyggerier.

Det er ikke sådan, at bygningen falder sammen. Men fugt er en djævelsk ting, der kan give blandt andet skimmelsvamp, og skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger
Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg.

Ingen vil betale

De såkaldte MGO-plader er brugt som vindspærreplader i en række byggerier indtil 2015, hvor Byggeskadefonden gik ud og sagde, at pladerne var uegnede til byggeri i det danske klima.

Pladerne suger fugt og vil med tiden blive porøse. Derfor skal pladerne på Kolding Sygehus udskiftes, hvilket kommer til at koste mellem 10-15 millioner kroner. Men hverken entreprenøren, rådgiveren eller bygherren har lyst til at betale regningen for at nedtage pladerne og erstatte dem med nogle nye.

- Der er ingen, der vil betale, og det vil vi heller ikke. Det centrale spørgsmål er, om der er nogen, der har handlet mod bedrevidende, for så har man pådraget sig et ansvar, siger Karsten Uno Petersen.

Regnskab afsluttet

Region Syddanmark har netop sendt det endelige anlægsregnskab for de 993 millioner kroner, det har kostet at udbygge sygehuset i Kolding til akutsygehus, til Sundheds- og ældreministeriet.

- Nu har vi sluttet regnskabet, og så er der en række udestående tvister, blandt andet MGO-plader, og der har vi overfor ministeriet givet et overslag over, hvad det kunne ende med at koste. Det er ikke et åbent punkt. Så kunne vores modpart finde ud af, hvilke sager vi regner med at vinde og omvendt, siger Karsten Uno Petersen, der dog håber på, at partnerne kan finde en forhandlingsløsning.

Håber på hurtig løsnig

- Det kan fortsat ende i en voldgift. Det er træls. For det tager lang tid. Her er der nogle ganske bestemt regler, der er syn og skøn, og så falder afgørelsen. Men det kan trække ud. Jeg vil jo hellere have, at den her sag var afgjort i går end i dag.

Har I en deadline for hvornår, der skal falde en afgørelse?

- På et tidspunkt er man nødt til at trække en streg i sandet, det er klart. Vi er bange for, at der kan komme følgeskader. Det er ikke sådan, at bygningen falder sammen. Men fugt er en djævelsk ting, der kan give blandt andet skimmelsvamp, og skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger Karsten Uno Petersen.

Byggefadæse på sygehus venter stadig på løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce