Britta-sagen bliver til teater hos Mungo Park Kolding

Teaterdirektør Sophie Lauring foran teatret i Kolding, hvor Brittasagen inspirerer til scenekunst, der får premiere næste år. Pressefoto

Britta-sagen bliver til teater hos Mungo Park Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samtidig med at Britta Nielsen er klar til at blive sendt retur fra Sydafrika til afhøring i Danmark, kan Mungo Park Kolding offentliggøre, at sagen inspirerer til et teaterstykke, som får premiere næste efterår.

Historien om Danmarks p.t. mest omdiskuterede kvinde, Britta Nielsen og 111 manglende millioner, danner nu grundlag for teater på Mungo Park Kolding. Premiere i efteråret 2019.

Det bliver en af Danmarks unge, mest interessante instruktører, Anna Andrea Malzer, som skal skabe forestillingen. I en pressemeddelelse siger Anna Andrea Malzer selv om opgaven:

- Dét, som interesserer mig som instruktør er, at trods vi ved så lidt om Britta, reagerer vi så emotionelt på hendes fortælling. Er det fordi, vi går i panik over at leve i et hullet system? Vi har i årevis kendt til hvidvask og skattesnyd for milliarder. Er det fordi Britta er en helt almindelig borger, endda en kvinde? Er fænomenet Britta et symptom på større og mere komplekse problematikker i vores samfund?

Mungo Park Kolding har skabt flere originale politiske og samfundsrevsende forestillinger, og teatret vælger nu at skabe en forestilling ud af sagen om Britta Nielsen og de forsvundne 111 millioner.

Forestillingen bliver ikke kun en teaterhistorie om Britta Nielsen, understreger teaterdirektør Sophie Lauring:

- Det er jo klart, at den her forestilling ikke kun handler om én person. Den bør handle om hvad vi egentlig har tilbage hvis vi ikke kan have en grundlæggende tillid til vores system og hinanden, siger hun og fortsætter:

- Vores opgave er nu at forholde os nysgerrige til det, som er sket og det, der kommer til at ske. Hvad har jeg - og hvad har du - til fælles med Britta?

Mungo Park Kolding
Anna Andrea Malzer: f. 1991. Instruktør fra Den Danske Scenekunstskole København, 2017. Kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense, 18/19. Kommende husinstruktør, Aalborg Teater, 19/20.Sophie Lauring: direktør og kunstnerisk leder siden august 2017.Mungo Park Kolding: Har været jysk egnsteater siden 2008, med fast tilknyttet skuespillerensemble og repertoire. Teatret præsenterer 2-3 egne teaterproduktioner årligt samt gæstespil. Teatret er kendt for at lave nyt overraskende samtidsteater med afsæt i samfund, politik ogmennesker.
Britta Nielsen var torsdag mødt op til et retsmøde i Randburg Magistrates Court i Johannesburg. Her valgte en dommer at løslade hende, så hun kan rejse hjem til Danmark.
Britta Nielsen var torsdag mødt op til et retsmøde i Randburg Magistrates Court i Johannesburg. Her valgte en dommer at løslade hende, så hun kan rejse hjem til Danmark.
Foto: Themba Hadebe/Ritzau Scanpix

Hun er stemplet

Teaterforestillingen skal skabes ud fra et omfattende research-arbejde, der starter på et tidspunkt før sagen er kommet for retten i Danmark.

- Britta er for længst stemplet som et gennemgående dårligt menneske. For os er det helt rigtigt at påbegynde vores research nu, netop fordi vi er interesserede i at inddrage reaktioner fra mange sider, også før der er fældet en dom, udtaler Sophie Lauring.

Britta-sagen bliver til teater hos Mungo Park Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce