Brand i lejlighed: Mand fundet død og genoplivet

Klokken 03.13 natten til tirsdag rykkede Trekantbrand ud til brand i en lejlighed, der ligger i denne røde bygning bagved restauranten A Hereford Beefstouw i Helligkorsgade. Udefra er det svært at se, at der var brand i stueetagen. Foto: Lena Juul

Brand i lejlighed: Mand fundet død og genoplivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En mand i 30'erne blev formentlig røgforgiftet af en brand i Helligkorsgade, og natten til tirsdag blev han overført til Rigshospitalet.

Kolding: Klokken 3.13 natten til tirsdag rykkede Trekantbrand ud til en ældre bygning, der ligger bagved restauranten A Hereford Beefstouw i Helligkorsgade. I huset er der fire lejligheder, og der var gået ild i køkkenet i en lejlighed i stueetagen.

En kvinde, der bor på første sal, kunne lugte et eller andet og blev opmærksom på, at der var ild i ejendommen.

Hun fik vækket de øvrige beboere, der kom ud af huset, men personen i den lejlighed i stueetagen, hvor der var ild, manglede.

Da Trekantbrand kom til stedet, blev døren til lejligheden sparket ind, og den savnede person lå på gulvet.

- Da vi fik ham reddet ud, var han død, så vi gik straks i gang med at give ham hjertemassage. Da lægen og ambulancen kom til stedet, fik vi med fælles hjælp hans hjerte i gang igen. Det drejer sig om en mand i 30'erne, fortæller indsatsleder ved Trekantbrand Claus Olsen.

Han oplyser, at manden blev indlagt og overført til Rigshospitalet, hvor han kom i trykkammer.

Fordi det er en ældre bygning, spredte branden sig med ekstra fart. Lejligheden, hvor branden opstod, blev voldsomt skadet, mens der var sodskader i de øvrige tre lejligheder.

- Det var ikke en vanskelig brand at slukke, og vi kunne køre fra stedet efter et par timer, fortæller indsatslederen.

Det har endnu ikke været muligt at få kontakt til politiet, for at høre mere om den tilskadekomnes tilstand.

Da vi fik ham reddet ud, var han død, så vi gik straks i gang med at give ham hjertemassage. Da lægen og ambulancen kom til stedet, fik vi med fælles hjælp hans hjerte i gang igen.
Claus Olsen, indsatsleder ved Trekantbrand

Brand i lejlighed: Mand fundet død og genoplivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce