Blæst rev vindue løs fra forfalden bygning: Ramte bil på p-plads

Et vindue fra Klostergården blev tirsdag eftermiddag blæst ud og ramte en bil på parkeringspladsen. Foto: Ludvig Dittmann

Blæst rev vindue løs fra forfalden bygning: Ramte bil på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kraftige blæst, der ramte Kolding tirsdag eftermiddag og aften, rev et vindue løs i Klostergården. Vinduet ramte en Nissan Micra, der var parkeret på parkeringspladsen ved Klostergården.

Kolding: En bil, der holdt på parkeringspladsen ved Klostergården tirsdag eftermiddag, kom galt afsted, da en kraftig blæst ramte Kolding.

Kort efter klokken 16 blev bilen, en Nissan Micra, ramt af et vindue, der rev sig løs af Klostergården på grund af den kraftige blæst. Politiet fortæller, at ejeren er underrettet, og at de vil kontakte Klostergårdens ejer Domea.dk. Bilen fik skader på taget, kølerhjelmen og forruden.

Da JydskeVestkysten ringede til Domea, havde boligselskabet endnu ikke hørt fra politiet, men Domea har en klar procedure, når uheld som dette sker.

- Jeg har ikke hørt noget endnu. Men det er naturligvis noget, vi tager alvorligt, fortæller Louise Prahm, der er projektudviklingschef hos Domea.dk. Hun påpeger, at i den pågældende sag, er der mest af alt tale om en forsikringssag.

Selvom en bygning er forladt, har ejeren stadig et ansvar for, at den er i ordentlig stand. Ifølge Louise Prahm forsøger Domea at holde skader omkring Klostergården nede, inden bygningen skal rives ned, og det nye byggeprojekt med 92 lejligheder i midtbyen kan gå i gang.

- Vi gør, hvad vi kan for sikre bygningen, og jeg er da ked af, at det er sket. Men jeg har som sagt ikke hørt noget om det, før du sagde det, fortæller Louise Prahm.

Klostergården blev i 2014 købt af Domea, der betalte Kolding Kommune 19,2 millioner for bygningen. Med lovning om at opføre nye lejeboliger på stedet. Her er det planen, at der skal opføres 92 nye boliger. Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2020 eller starten af 2021.

Blæst rev vindue løs fra forfalden bygning: Ramte bil på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce