Bjert Invest har vendt minus til et plus på 27 millioner kroner

I maj 2018 kunne administrerende direktør i Bjert Invest, Martin Nielsen, officielt indvie det nyeste kontorhus i Design City. Hovedaktionær er oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen, mens Bjert Invest ejer af resten af kontorbygningen, hvor Bjert Invest har til huse på den øverste etage. Arkivfoto: Søren Gylling

Bjert Invest har vendt minus til et plus på 27 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjert Invest, der blandt andet står bag Design City, har igen plus på bundlinjen. Selskabet har store forventninger til, at der bliver bygget mere i bydelen de kommende år, hvor Kolding Sky på 19 etager og anden etape af de orange studieboliger allerede er i støbeskeen.

Kolding: Bjert Invest-koncernen kom ud af regnskabet 2018/2019 med et overskud på 27 millioner kroner mod et underskud sidste år på 25 millioner kroner efter skat.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Virksomheden, der blandt andet ejer jorden, hvor Design City skyder op vest for Syddansk Universitet, er godt tilfreds med, at der igen er plus på bundlinjen.

- Resultatet er klart tilfredsstillende, og Bjert Invest-koncernen er i fin form, såvel soliditets- som likviditetsmæssigt. Vores forretningsperspektiv er langsigtet, og målet er altid at have et solidt økonomisk fundament, som vi i høj grad har, udtaler administrerende direktør Martin Jensen i pressemeddelelsen.

Koncernen blev oprettet af afdøde Arne Hougaard efter, at han i 2007 solgte AH Industries til en kapitalfond. Virksomheden opererer inden for tre områder: Ejendomme via Bjert Ejendomme, virksomhedsudvikling gennem Bjert Private Equity og finansiering og investeringer i værdipapirer via Bjert Invest. Men det er særligt arbejdet med at udvikle Design City, der har skabt opmærksomhed omkring selskabet i Kolding.

Vores forretningsperspektiv er langsigtet, og målet er altid at have et solidt økonomisk fundament, som vi i høj grad har.
Martin Jensen, direktør i Bjert Invest
Foto:  Design City Kolding
Foto: Design City Kolding

Svingende resultater

Resultaterne har svinget frem og tilbage i koncernen de seneste mange år, hvor særligt regnskabet fra 2015/2016 skiller sig ud med et underskud på 96 millioner kroner, hvilket skyldtes store nedskrivninger i aktieporteføljen.

Året efter i 2016/2017 var der et lille overskud på 3,6 millioner, og sidste år var der altså et underskud på 25 millioner kroner efter et år, der var præget af afskrivninger.

Virksomheden havde i flere år planer om at opføre Kolding Sky i Design City, men i april solgt koncernen byggegrunden til AP Pension, der har overtaget projektet med højhuset i 19 etager. Derudover har Alfabo også besluttet at bygge anden etape af deres studieboliger.

Sidste år rykkede Danske Bank ind i dets nybyggede domicil i Design City, og i maj 2018 blev et kontorhus på ni etage indviet. Hovedaktionær i kontorhuset er oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart.

Klar til opkøb

Bjert Invest har store forventninger til, at der skyder yderligere byggerier op i området, fremgår det af pressemeddelelsen, hvor man betegner udviklingen i Design City som en "succes".

- Vi er utrolig stolte over at have bidraget til at udvikle Design City Kolding. En succes, der bare kommer til at vokse yderligere i de kommende år, fordi der stadig er god plads til flere spændende byggerier. Design City Kolding har fået en tiltrækningskraft, der rækker langt ud over Koldings grænser. Beslutningstagere i hele landet kigger vores vej, og det er præcist det høje ambitionsniveau, der har været siden det første spadestik blev taget, udtaler Martin Jensen.

Virksomheden har også planer om at købe sig ind i flere interessante virksomheder gennem Bjert Private Equity.

- Vi har et løbende frasalg og tilkøb af virksomheder. I regnskabsåret har vi frasolgt vores andel af virksomheden X-mile og har nu plads til to-tre nye virksomheder i vores portefølje. Vi kigger kontinuerligt efter ejerandele i virksomheder med de rigtige værdier, det rette potentiale og selvfølgelig til den rette prissætning for at sikre det bedste fundament for en vellykket, fremadrettet udvikling, udtaler Martin Jensen.

Bjert Invest har vendt minus til et plus på 27 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce