Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bilmekka på vej i Kolding nord

Det er her ved Dons Landevej, at Autocetranlen vil bygge et nyt kæmpestort bilhus. Arkivfoto: Orla Lund

Bilmekka på vej i Kolding nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Autocentralen har bedt Kolding Kommune lave den lokalplan, der skal til, for at virksomheden kan bygge bilmekka med syv bilhuse på rad og række.

Kolding: Autocentralen i Kolding er undervejs med et stort bilmekka ved Donsvej Landevej mellem Merkurvej og Saturnvej, hvor bilforhandleren agter at bygge ikke færre end syv udstillingshuse til splinternye biler af hver sit mærke som perler på en snor.

På den måde vil Autocentralen samle sine aktiviteter, som i dag er spredt på Egtved Allé, Fynsvej og Dieselvej på én adresse.  

Planen er, at der også skal bygges omfattende værksteds- og servicefaciliteter og et undervognscenter i området, hvor der både skal forhandles nye og brugte biler.

Direktør Anders Jensen fra Autocentralen håber, at hele det store projekt er klar til indvielse i 2019 eller 2020.

Men han fastslår, at det afhænger af, hvordan Autocentralen får solgt sine nuværende bygninger.

- Det kan jo tage alt fra tre dage til tre år. Men de har alle forholdsvist gode beliggenheder, og interessen for dem er stor, fortæller Anders Jensen, som ikke vil sætte tal på den kommende millioninvestering.

Hvad får bilkunderne ud af det, når I åbner jeres nye bilhus?

- De får et attraktivt bilhus med syv mærker og 300-400 brugte biler på ét sted. Og så vil vi jo stort set kunne holde åbent altid, når vi også får samlet vores personale, siger Anders Jensen. 

 

Branchedirektør: Kolding er blevet en bilby
Lokalplan
Nu går Kolding kommune i gang med at lave et forslag til en lokalplan og et kommuneplantillæg, som skal gøre det muligt at bygge det nye bilkompleks nord for Dons landevej.Forslagene kommer i offentlig høring i otte uger, når de er færdige.

Først når offentligheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger og eventuelle indsigelser, kan politikerne vedtage de nye planer endeligt.

 

Synergieffekt

Politikerne i byrådets plan- og boligudvalg har netop sagt ja til, at der nu skal udarbejdes den lokalplan, som skal gøre det store byggeri muligt.

Og udvalgets formand Poul Erik Jensen (S) ser oplagte fordele i at samle Autocentralens aktiviteter i et område, hvor der også ligger andre store bilforhandlere.

- Det vil give en synergieffekt, som er til fordel for både kunderne og forhandlerne, og nu har vi jo lige fået en afgiftsnedsættelse på nogle køretøjer, som skaber en forventning om et endnu større udbud, siger Poul Erik Jensen.

Han mener også, at koncentrationen af bilforhandlinger gavner Kolding som by.

- Kunne Kolding gå hen og blive en bilby som Silkeborg, vil det være med til at højne Kolding yderligere. Det vil være super, siger han.