!DOCTYPE html> Bierfest i fare for aflysning: Har kun solgt "et par" billetter | Kolding | jv.dk

Bierfest i fare for aflysning: Har kun solgt "et par" billetter

Det er langt fra sikkert, at det kommer til at se sådan ud i Vamdrup, når der efter planen er bierfest den 25. maj. Festen i er fare for aflysning, fordi der ikke er solgt billetter. Arkivfoto: Angelina Owino

Bierfest i fare for aflysning: Har kun solgt "et par" billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom Daniel Carstensen har brugt over 30.000 kroner på markedsføring, er der ikke stor tilslutning til hans bierfest, der skal holdes den 25. maj. Faktisk er der kun solgt et par billetter.

Vamdrup: Den 25. maj er der fest i Vamdrup Partyland. En vaskeægte oktober fest med store fadøl, lige så store wienerschnitzel og fuld tyrolermusik med 250 feststemte mennesker i dirndl og lederhosen.

Det er i hvert fald drømmen. Men drømmen er ved at blive til et mareridt. For Vamdrup Partyland kan ikke få solgt billetter til arrangementet, og nu er det i fare for at blive aflyst. Det fortæller Daniel Carstensen, som er en af kræfterne bag det store og ambitiøse program.

- Det går ikke skidegodt faktisk. Det gør det ikke. Sidst, jeg var inde og kigge, var der kun solgt et par stykker. Jeg forstår det ikke, det er dæleme svært at få stablet noget på benene. Vi har sat store skilte op og annonceret, men jeg ved snart ikke, hvad jeg mere skal gøre. Det er meget ærgerligt, siger Daniel Carstensen.

- Vi vil gerne prøve noget nyt og holde en anderledes fest for folk i Vamdrup.

Fuld knald på

De mange forsøg på lokke folk til at købe en billet har været en dyr fornøjelse for Daniel Carstensen, der har brugt penge på firmaer, der skulle hølpe ham med annoncering.

- Jeg er ved at være træt af at have brugt så mange penge på markedsføring. Jeg har også lejet et firma, der skulle lave markedsføring på Facebook for 8000 kroner om måneden. Det virkede heller ikke. I alt har jeg nok brugt 30-35.000 på det her, siger Daniel Carstensen.

Nu håber Daniel Carstensen, at der vil blive solgt lidt flere billetter over de kommende uger. Han tør dog ikke hænge sin hat på, at der bliver solgt vildt mange. Der er ellers ikke sparet på underholdningen til festen.

- Der kommer til at være fuld knald på fra start til slut. Lige som man kender fra oktoberfesten i München. Bandet Yo-Yo kommer og spiller, og de har spillet til et hav af de her fester i Danmark, siger Daniel Carstensen.

Billetterne til bierfesten koster 250 kroner og kan købes på www.vamdrupevent.dk.

Bierfest i fare for aflysning: Har kun solgt "et par" billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce