Bevaringsværdige bygninger er det fysiske bevis på områdets historie: Sådan håndterer kommunen dem

I Kolding Kommune findes der cirka 2700 bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdierne 1-4. Grafik: Kolding Kommune

Bevaringsværdige bygninger er det fysiske bevis på områdets historie: Sådan håndterer kommunen dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Kommune er en af dem, der prioriterer de bevaringsværdige bygninger. Det er medvirkende til, at byens historie og identitet bevares, lyder det fra en af kommunens byplanlæggere, og det store fokus glæder formanden for foreningen Historiske Huse, der blandt andet arbejder med at øge bevidstheden hos landets borgere, når det kommer til Danmarks byggede kulturarv.

Kolding: Når en ejendom skal vurderes som bevaringsværdig eller ej, er der en længere proces, der går i gang, men det hele begyndte i Kolding Kommune med et kommuneatlas, som så dagens lys tilbage i 1991.

- Det var en kortlægning af samtlige bygninger fra før 1940, og de blev vurderet efter den såkaldte SAVE-skala, forklarer en af Kolding Kommunes byplanlæggere og arkitekter, Jakob Revsbeck.

SAVE er en sammentrækning af "Survey of Architectural Values in the Environment", løst oversat til dansk en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Det betyder, at bygningerne både vurderes efter, hvordan de er bygget, og hvilken betydning de har i det samlede bymiljø. I Kolding Kommune har byrådet vedtaget, at bygninger med bevaringsmæssig værdi mellem 1 og 4 på skalaen, er udpeget som bevaringsværdige, og i kommunen er der cirka 2700 af slagsen.

Netop skalaen og den gamle undersøgelse har skabt basis for, hvordan kommunen og særligt Jakob Revsbeck i dag arbejder med og vurderer bevaringsværdige bygninger.

- Man lavede vurderingerne i den gamle Kolding Kommune og i den gamle Christiansfeld Kommune, men man har aldrig gjort det i Vamdrup og Lunderskov. Så i de områder kortlægger vi fra bunden, når vi skal lave nye lokalplaner, eller der er større byggeprojekter. Så da vi eksempelvis skulle lave ny lokalplan for Ødis, brugte jeg et par dage ude i området på at bevaringsregistrere bygningerne, og derved fik vi et vigtigt input til grundlaget for at lave en lokalplan ud fra. I lokalplanen skriver man så vurderingen og bestemmelser ind, for en bygning er nemlig først bevaringsværdig, når den er noteret som sådan i en lokalplan eller på kommuneplanens liste, siger Jakob Revsbeck.

Forstå forskellen på fredet og bevaret
Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie.De bevaringsværdige bygninger kan - ligesom de fredede - fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie. Men modsat de fredede huse, som vidner om national historie, fortæller de bevaringsværdige huse om historien på regionalt eller lokalt plan.

Desuden er der den forskel, at en fredning gælder hele bygningen, ude som inde, mens en bevaringsværdig bygning alene gælder bygningens ydre.

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Det er kommunen, der udpeger dem, og kommunen, der udarbejder bevarende lokalplaner, som kan sikre bygningerne.

Fysisk kulturarv

Det kan være indviklet at forstå arbejdet med bevaringsværdige bygninger, men spørger man foreningen Historiske Huse, er der faktisk en mening med det hele.

- De fredede og bevaringsværdige bygninger udgør det fysiske bevis på vores historie, og man kan aflæse rigtig meget om, hvordan vi har levet, og hvordan vores samfund har været indrettet ved at kigge på, hvordan de historiske huse er placeret eller indrettet. Det er vigtigt, at vi kender vores historie, for mennesker, der ikke gør det, mangler identitet. Vi har brug for at vide, hvor vi kommer fra, siger Birthe Iuel, der er præsident for Historiske Huse, der blandt andet arbejder for at forbedre bevidstheden om den byggede kulturarv i Danmark:

- Der er en grund til, at man i forbindelse med eksempelvis krigen i Syrien så, at fjenden gik efter at ødelægge statuer og andre historiske mindesmærker, for det betyder noget for et lands og en befolknings samfundsmæssige sammenhængskraft, at man har netop den fysiske kulturarv, siger hun.

Hun ser derfor også positivt på, at man i Kolding Kommune har fokus på de bevaringsværdig bygninger.

- Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget ansvar man tager for ejendommene, og om man har personerne med de rette kompetencer til det i embedsværket, men det er mit indtryk, at Kolding er meget bevidst om, hvordan de bevaringsværdige bygninger skal behandles, og det er vigtigt, siger Birthe Iuel.

Om SAVE-metoden
SAVE kan anvendes til at kortlægge og vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. SAVE-undersøgelser kan give politikere og embedsmænd overblik over de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, og være en hjælp, når der skal tages beslutninger om byudvikling, byomdannelse eller udvikles en arkitekturpolitik eller til oplysning af borgerne om, hvad der er bevaringsværdigt.SAVE-metoden kan danne udgangspunkt for udpegning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, ligesom det er et godt redskab for kommunernes byggesagsbehandling.

Fokus på informationer

Spørger man Jakob Revsbeck, erklærer han sig enig i, at de bevaringsværdige bygninger er med til at bevare områdets historie og identitet, også selvom reglerne kan være komplicerede at forstå.

- Det kan være svært helt at finde ud af, hvad der er op og ned, når det kommer til de bevaringsværdige ejendomme, og hvad man må og ikke må, og hvorfor det er vigtigt, at man får fundet præcis den rette vingeteglsten, når man lægger nyt tag. Man er som borger eller håndværker altid velkommen til at henvende sig til os hos kommunen, hvis man er i tvivl, men ellers kan man selv finde en del information hos Slots- og Kulturstyrelsen eller i kommunens lokalplaner, siger Jakob Revsbeck og uddyber:

- Vi forsøger altid at hjælpe, vejlede og oplyse, så meget vi kan, for det er en stor kvalitet, at vi i hele Kolding Kommune har den rige og mangfoldige historie, vi har, og det er derfor, at vi forsøger at fastholde den, siger han.

Bevaringsværdige bygninger er det fysiske bevis på områdets historie: Sådan håndterer kommunen dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce