Bettinas mand var død i to timer: Nu hædres hun for at redde hans liv

Bettina og hendes mand Torben taler, her et år efter, stadig meget om det, der er sket, og det hjælper. Foto: Ludvig Dittmann

Bettinas mand var død i to timer: Nu hædres hun for at redde hans liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bettina Skindhøj Hansen var med til at redde sin mands liv, da han fik hjertestop. Han var død i næsten to timer, og nu hædres hun for sin indsats.

Den 22. februar 2016 dør Torben Mejer Hansen. Han får hjertestop hjemme hos sig selv, og er død i to timer, før det lykkedes lægerne at få ham genoplivet. Dermed slår han en lidet attraktiv danmarksrekord. Ifølge hans hustru, Bettina Skindhøj Hansen, er han den person i Danmark, som har været død af hjertestop i længst tid og har overlevet. Og overlevelsen kan han i høj grad takke Bettina for. Hun gav sin mand førstehjælp, og den indsats bliver hun hædret for, når Hjerteforeningen fredag inviterer en række livreddere til et arrangement for at takke dem for deres indsats.

Torben har dagen igennem haft ondt i ryggen, og han er til kiropraktor og bagefter sin egen læge. Han bliver sendt hjem, men klokken 17 får han det værre, og Bettina ringer til vagtlægen, som dog ikke er indstillet på at se ham. Bettina bliver vred og forlanger at få en tid, og det får hun.

Torben skal på toilettet, og Bettina siger til ham, at han ikke skal låse døren, men det glemmer han. Få minutter efter hører Bettina et brag fra badeværelset. Hun ringer 112 samtidig med hunløber derud, og kan høre ham ralle. Hun ved, der er noget helt galt, men kan ikke komme ind til ham. Bettina løber ud i Torbens værksted og griber en hammer og en stige. Derefter løber hun hen til badeværelsesvinduet og smadrer vinduet, hopper på stigen og ind over badeværelsesvinduet. Hun prøver at give ham mund-til-mund, da han ikke trækker vejret. og samtidig snakker hun med Falck, der sender en ambulance afsted, mens hun giver ham hjertemassage.

Ambulanceredderne ankommer, og de overtager hjertemassagen. Torben bliver lagt ud i ambulancen, og den massive behandling fortsætter hele vejen til Odense.

Torben får hjertemassage i 100 minutter. Han bliver kørt ind på OUH, hvor alle de rigtige mennesker er på arbejde denne dag. Lægerne opererer på Torben i flere timer, og finder to blodpropper. Hans krop er hårdt medtaget, og han ligger i koma i 11 dage, hvor han svæver mellem liv og død. Her et år efter kæmper Torben fortsat med følgevirkninger af hjertestoppet. Hans korttidshukommelse har taget skade, og genoptræningen tærer voldsomt på kræfterne. Bettina forklarer, at hverdagen i dag er meget anderledes, end den var for et år siden.

- Det har været et vildt hårdt år, det har været et barskt år. Men udgangspunktet er, at han var død, så alt derover er jo godt. Men tingene er slet ikke som de var, og det bliver de nok heller aldrig igen, erkender Bettina.

Havde du spurgt mig en time inden, så havde jeg sagt nej. Men det er vigtigt at sige, at man bare skal gøre noget, vi kan meget mere, end vi tror. Jeg har jo vundet hver dag, fordi han er her endnu.
Bettina Skindhøj Hansen, der gav sin mand livreddende førstehjælp, da han fik hjertestop.
Hædring
Bettina Skindhøj Hansen skal fredag den 24. februar deltage i Hjerteforeningens hyldest af livreddere fra hele Danmark. Der er indstillet 58 personer til hædring, og ved hædringen afsløres tre kandidater, der er nomineret til titlen Årets livredder.49-årige Torben Mejer Hansen har fået indopereret en ICD. En forebyggende behandling der sørger for, at han ikke falder om igen, som han gjorde.

 
Bettina Skindhøj Hansen gav sin mand hjertemassage, da han fik hjertestop. Det reddede hans liv, og hun bliver nu hædret for sin indsats. Foto: Ludvig Dittmann
Bettina Skindhøj Hansen gav sin mand hjertemassage, da han fik hjertestop. Det reddede hans liv, og hun bliver nu hædret for sin indsats. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Foto: Ludvig Dittmann/Michael Bager

Hygger hver dag

Hun og Torben har valgt, at det er Bettina, der fortæller om forløbet, som helt har ændret familiens liv. Hun forklarer, at Torben selv beskriver det som om, han er blevet 40 år ældre indeni, og at genoptræningen koster mange kræfter i dagene efter hver træning. Inden hjertestoppet arbejdede Torben som lastbilchauffør, men han har fået en pacemaker indopereret, og må derfor ikke køre lastbil mere. Parret forsøger nu at få det bedste ud af deres nye livsvilkår.

- Vi forsøger at hygge os sammen hver dag. Vi snakker en masse, og snakker meget om det, der er sket. Noget af det vigtigste er, at vi snakker om det, siger Bettina.

Hun har et flexjob, hvor hun arbejder hjemme, og har derfor mulighed for at være meget sammen med Torben.

Torben går til hyppig kontrol på Odense Universitetshospital, og det er i høj grad også lægerne her, der er skyld i, at han er i live.

- Der har aldrig været nogen i Danmark, der har overlevet hjertestop i to timer før, så rent medicinsk prøver lægerne sig frem. Vi har en fantastisk dialog med den professor, der behandler Torben. Han var også på vagt, da Torben kom ind, og han behandlede ham med en ny maskine, og det reddede hans liv. Så der var mange ting, der faldt i hak den nat, konstaterer Bettina.

Fredag skal 49-årige Bettina til København, hvor hun skal hædres for sin indsats. Hvis Torben har kræfter til det, tager han med, og også parrets tvillinger på 24 år tager med. Bettina synes det er fint, at hun skal hædres, og hun er glad for anerkendelsen.

- Jeg er da lidt stolt af det. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne det, jeg gjorde. Havde du spurgt mig en time inden, så havde jeg sagt nej. Men det er vigtigt at sige, at man bare skal gøre noget, vi kan meget mere, end vi tror. Jeg har jo vundet hver dag, fordi han er her endnu.

Bettinas mand var død i to timer: Nu hædres hun for at redde hans liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce