Bagermester taber over en million kroner: Jeg bebrejder ikke medarbejderne, kun mig selv

Bagermester Torben Jørgensen fra Roxy Bageriet på Agtrupvej har tabt mange penge på sin filial i Bramdrupdam, som nu er lukket. Arkivfoto: Orla Lund

Bagermester taber over en million kroner: Jeg bebrejder ikke medarbejderne, kun mig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti ansatte er opsagt og filialen i Bramdrupdam lukket. Nu koncentrerer bagermester Torben Jørgensen sig fuldt ud om bageriet på Agtrupvej.

Kolding: Filialen ved SuperBrugsen i Bramdrupdam har kostet Roxy Bageriet dyrt. Faktisk kommer selskabet ud af 2017 med et minus på 1,2 mio. kr. før skat mod et minus på 357.000 kr. i 2016.

I regnskabet for 2017 kan man læse, at selskabet har tabt sin egenkapital, som er vendt til et minus på 469.000 kr. Derfor udtrykker revisoren væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift - altså om bageriet vil overleve.

Den usikkerhed deles dog ikke af bagermester Torben Jørgensen. Men han erkender, at eventyret med at overtage Centerbageren i Bramdrupdam har kostet ham dyrt.

- Jeg har prøvet at få det til at køre i Bramdrupdam, men det er ikke lykkedes mig. Den har kostet mig masser af penge, for jeg kan ikke være to steder på en gang. Når man ikke er der selv, så bliver der ikke gjort det, der skal gøres, og man får ikke lavet de tiltag, man skal. Jeg bebrejder ikke medarbejderne, kun mig selv. Det er megasvært at lave en filial, når man har et bageri af min størrelse. Man skal op, så man kan ansætte en mellemleder, og det er vi ikke store nok til. Så derfor har vi lukket filialen. Men det tog lang tid at komme ud af, for der var lang opsigelse på lejemålet. Så det har jeg ikke været dygtig nok til. Jeg vil hellere bage, forklarer Torben Jørgensen.

Afdelingen ved SuperBrugsen i Bramdrupdam blev lukket i april i år. Dermed nåede Torben Jørgensen at drive den i et år og otte måneder.

Jeg har prøvet at få det til at køre i Bramdrupdam, men det er ikke lykkedes mig. Den har kostet mig masser af penge, for jeg kan ikke være to steder på en gang.
Bagermester Torben Jørgensen

En turbulent tid

Med lukningen af afdelingen i Bramdrupdam har Torben Jørgensen også opsagt ti fuldtidsmedarbejdere, så bageriet i dag beskæftiger 28 ansatte. Da der var flest, var 42 medarbejdere ansat.

- Det har været en turbulent tid, og nu er der fuldt fokus på Agtrupvej, hvor jeg har min lille gode forretning, og den koncentrer jeg mig om fremover. Der har ikke været nogen planer om at lukke eller noget. Banken støtter stadig op om os, siger Torben Jørgensen.

I 2017 omsatte Roxy Bageriet for 4,26 mio. kr. mod 4,52 mio. kr. året før.

Bagermester taber over en million kroner: Jeg bebrejder ikke medarbejderne, kun mig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce