Foto: Jacob Schultz

Bag tremmer: Jobbet er Asgers vej ud af cellen

Bag tremmer: Jobbet er Asgers vej ud af cellen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JydskeVestkysten har brugt tre dage blandt indsatte og ansatte bag murene i Kolding Arrest, der er et af landets fem store arresthuse. Her sidder varetægtsfængslede, der venter på en retssag, og afsonere, der har fået dom og venter på at blive flyttet til et fængsel. Dette er det andet af tre afsnit om hverdagen bag tremmer. Her møder du Asger, som arbejder i værkstedet, hvor tiden går hurtigere end i cellen.

Hænderne ved, hvad de skal. Asger behøver ikke tænke, for hænderne laver det her omkring seks timer hver dag. Venstre hånd griber en af de en meter lange, sorte plastiklister med en slags frynser, som ligger i en bunke bag Asger, og lægger den i slisken i maskinen.
Tommelfingrene klikker den sammen med den liste, der allerede ligger der og trykker på en knap. Et stempel på maskinen presser ned på sammenføjningen, afgiver et skud varme og svejser listerne sammen. Rutineret trykker hænderne på et par knapper og drejer på et håndtag, der får listerne til at rulle sammen. Efter ti sekunder er maskinen klar til næste liste. Når der er fem lister i en rulle, tapes enden og rullen lægges til side.

Den 38-årige Asger ved kun lige akkurat, hvad det egentlig er, han laver. Der står fuglegitter på de papkasser, det færdige resultat skal pakkes ned i. Asger er blevet enig med de øvrige arbejdsmænd om, at det må være sådan nogle til at sætte op under tagrender, så svaler ikke flyver ind og bygger reder.

Om det rent faktisk er sådan, det forholder sig, er Asger ligegyldigt. Han laver bare, hvad han får besked på. Han priser sig lykkelig for, at han i det hele taget står hernede i værkstedet i kælderen i Kolding Arrest og tjener lidt penge til livet inden for murene. Alternativet er at sidde i cellen i 23 timer om dagen. Han tjener otte kroner per færdig kasse, og han kan lave hundrede kasser om ugen, hvis det går rigtig godt.
– Det er monotont arbejde, og det er ikke noget, man bliver rig af, men det handler bare om at komme ud af cellen. Tiden stryger af sted. I værkstedet går de fem hverdage hurtigere end weekenden, siger han.
Asger blev den 27. december idømt halvandet års fængsel. Han ønsker ikke, der skal stå i avisen, hvad han er dømt for, men han har sagt ja til at stå frem med fornavn og billede i denne artikelserie. Han er i gang med at afsone dommen og venter på at blive flyttet til et åbent fængsel. Han håber, han kan blive løsladt efter halv tid. Bliver han det, er han ude sidst i juni, og så kan han komme hjem til sin niårige datter, der venter udenfor.


Asgers datter rejste sig op i klassen og fortalte, at far er i fængsel. Hør Asger fortælle om sin datter.

https://youtu.be/dWB2IZyhmww

Asger handler ved købmanden for at supplere den mad, de indsatte får serveret, men han er godt tilfreds med det, fængselsbetjentene kommer med. Det, han savner mest i sin celle, er lidt flere muligheder for at lave lidt mad selv.
Asger handler ved købmanden for at supplere den mad, de indsatte får serveret, men han er godt tilfreds med det, fængselsbetjentene kommer med. Det, han savner mest i sin celle, er lidt flere muligheder for at lave lidt mad selv.
Foto: Jacob Schultz

Jobbet er et privilegium

Lige nu arbejder tre mænd i værkstedet i kælderen i Kolding Arrest. Der er mulighed for, at op til otte kan arbejde her, men lige nu er der kun arbejde nok til tre. Arbejdsmændene tjener en skilling, de kan bruge til at betale for tv på værelset og for mad ved købmanden, der besøger arresten to gange om ugen.
Arbejdet er populært, for alternativet til arbejdet er at sidde i cellen og kun komme ud et par timer for at komme på gårdtur eller for eksempel i motionsrummet i kælderen.
Og så betyder det ikke så meget, hvad man står og laver. En af de andre arbejdsmænd, en 18-årig mand, er i øjeblikket i gang med at skære papcirkler ud af nogle store, tykke papskiver. Ingen af arbejderne aner, hvad det skal bruges til.

Med arbejdet i værkstedet følger nogle privilegier. Arbejdsmændene får lov til at være ude af cellen mange timer i løbet af dagen, de får rørt sig, de kan snakke med hinanden, og så går tiden bare lidt hurtigere, når de har noget at give sig til. Desuden betyder pengene, at de indsatte i værkstedet ikke behøver være afhængige af, at venner og familie skal have penge med til dem uge efter uge.

Man kan betragte det som en slags belønning, når man får job i værkstedet. Det er de to værkførere i kælderen, der udvælger de indsatte, de vil have ned til maskinerne, og det er kun de indsatte, som opfører sig bedst, der kommer i betragtning. En af årsagerne er, at man har adgang til hobbyknive og lignende værktøj. Arbejdet udføres for forskellige virksomheder, der køber sig til arbejdskraften. Som hovedregel bliver de penge, der tjenes, fordelt ligeligt mellem arbejdsmændene og Kolding Arrest. Lønnen udbetales hver onsdag.

I værkstedet står man i mange timer med det samme arbejde, men det gør ikke Asger noget. Så længe han kommer ud af cellen. Arbejdsmændene i værkstedet snakker lidt med hinanden i løbet af dagen, men det meste af tiden koncentrerer de sig om arbejdet og lytter til radioen, der som regel står på Globud Guld.
I værkstedet står man i mange timer med det samme arbejde, men det gør ikke Asger noget. Så længe han kommer ud af cellen. Arbejdsmændene i værkstedet snakker lidt med hinanden i løbet af dagen, men det meste af tiden koncentrerer de sig om arbejdet og lytter til radioen, der som regel står på Globud Guld.
Foto: Jacob Schultz

Ingen kæde om benet

Asger er stolt af sin datter. Da Asger kom i fængsel, var det datteren, der fortalte sin skoleklasse om situationen.
– Hun har rejst sig op i klassen og sagt, at far er kommet i fængsel. Hun tager det i stiv arm, og det har jeg stor respekt for. Hun er ligesom sin far, jeg har også altid sagt tingene, som de er, siger Asger, der boede alene med sin datter, inden han blev anholdt og varetægtsfængslet.
– Jeg havde lidt dårlig samvittighed over for hende, men der er heldigvis hendes mor og mine to gode søstre, der kan tage sig af hende.
Asger havde kun været i arresten i få dage, da han tog en snak med en socialrådgiver. Han ville vide, hvordan han skulle agere i forhold til sin datter.
– Hun sagde, jeg skulle få min datter ind på besøg så hurtigt som muligt, så hun ikke troede, jeg sad i en kælder med en kæde og kugle om benet, siger Asger.

Efter han har fået sin dom, er der andre regler for telefon og besøg. Nu må han snakke i telefon med sin datter hver dag. Han nyder at tale med hende, når hun altså lige har tid. I går var hun ved at lægge puslespil, og det tog fokus fra samtalen.
Det er datteren, han savner mest.
– Der kan jeg godt blive lidt...
Han holder en pause og rømmer sig. Han sender et lille smil og et sigende blik med øjne, hvor man lige kan ane en lille ophobning af fugt. Asger er typen, der nok vil hævde, han havde fået noget støv fra maskineriet i øjnene.
– Jeg kan godt blive lidt ked af det, hvis det lige rammer mig, og jeg kommer til at tænke på, hun er alene, fordi hendes far er en idiot. Jeg har boet med hende selv, siden hun var tre. Nu er hun ni. Jeg er jo hendes base, fortæller han.

Inden for murene skubber Asger de triste tanker væk, så godt han kan, for sådan fungerer han bedst herinde.
– Jeg savner mit barn nogle gange, men jeg er god til at lukke af. Det er ikke, fordi jeg ikke står ved mine følelser, men du ved. Jeg gider ikke gå og irritere mig over, jeg sidder i fængsel, eller at jeg mangler et eller andet. Jeg gider ikke, det skal have en indflydelse. Jeg er bare et menneske, der ikke tænker negativt, fortæller han.

Han vil heller ikke bruge hverken timer eller tanker på at fortryde det, han sidder her for. Den eneste fortrydelse handler om datteren.
– Det eneste, jeg fortryder, er, at mit barn var hjemme, da politiet kom. Det ville jeg gerne have været foruden, siger han.
Når nogle af de svære tanker alligevel trænger sig på, er han glad for, at han har arbejdsmakkeren Frederik i værkstedet. Frederik har også en datter uden for murene.
– Vi bliver et hold hernede i værkstedet, siger Asger.
Han hjælper gerne alle, der har brug for en hånd, men han taler mere privat med Frederik, fordi de har lært hinanden rigtig godt at kende. De taler blandt andet om deres døtre, og hvordan deres sager går.
– Man skal forstå, at når vi møder folk herinde, kender vi dem ikke. Men så er du intensivt sammen med dem. Frederik og jeg er måske nok hinandens psykologer, og vi er der for hinanden og hjælper hinanden.

Besøg i arresten betyder meget for Asger. For nylig havde han besøg af tre kammerater, der havde lidt penge med til ham. Pengene betyder ikke det store, fortæller han, men at se gutterne glædede ham.
Besøg i arresten betyder meget for Asger. For nylig havde han besøg af tre kammerater, der havde lidt penge med til ham. Pengene betyder ikke det store, fortæller han, men at se gutterne glædede ham.
Foto: Jacob Schultz

Pas dig selv

"Fuck the polcey" står der på væggen i en af gårdene, hvor de indsatte har mulighed for at trække frisk luft hver dag mellem klokken 13 og 14.
De tre indsatte, der sidder her nu, har ofte moret sig over stavebrøleren. En sådan hilsen til politiet er ikke så slagkraftig, når "kunstneren" ikke har formået at stave til police.
Klokken er ikke 13, det er stadig formiddag, men når der alligevel sidder tre indsatte herude nu, er det, fordi de har rygepause. Det er de tre arbejdsmænd, som er i gang med at nyde et af privilegierne ved jobbet, nemlig en ekstra omgang frisk luft på cirka et kvarter. Asger ryger ikke, men det gør de to andre.

Når en indsat bliver overfaldet, er det typisk herude, det sker, for der er ingen videoovervågning i gårdene. Det er ikke noget, der sker ofte, der er tre-fire sager om vold og trusler mellem indsatte om året. Men det er under en uge siden, det skete sidst. En fængselsbetjent havde netop lukket døren til en af gårdene og var lige gået rundt om hjørnet, da et slag kunne høres. Fængselsbetjenten skyndte sig tilbage og så en indsat, der var ved at rejse sig op fra jorden. Alle de andre stod, som om intet var hændt. En af de indsatte blev instinktivt udpeget af betjenten, og det viste sig, vedkommende havde mærker på knoerne efter et slag. Personen, der blev slået ned, blev få dage senere flyttet til et andet arresthus. Den slags episoder sker, når der er et mellemværende mellem fanger. Det kan for eksempel handle om penge, narko, banderelationer, eller alle tre ting på samme tid.

– Vi oplever mest, at det er to indsatte, der ikke kan tåle synet af hinanden, fortæller fængselsbetjent Per Schultz.
Betjentene forsøger at være opmærksomme på gnidninger, men det kan være svært at gennemskue.
– Vi bliver orienteret om det, men det kan godt smutte igennem, og så går det galt, siger han. Arbejdsmændene på værkstedet kan godt forstå, der ikke var nogen af de andre indsatte, der sagde noget.

– Er man kriminel, så holder man sin kæft. Man skal ikke sladre, siger Asger.
– Sladrehanke får mange bank, supplerer Frederik.
De tre oplever, at nogle indsatte gør livet i fængslet til et spil.
– Det er drama. Der er altid nogle, der prøver at skabe splid. De har ikke andet at lave. Man skal lade være med at være for næsvis og dumsmart. Ti stille og kig den anden vej, ellers ender du som ham, der blev slået ned, siger den 18-årige arbejder.

Nogle af de mennesker, der er spærret inde i Kolding Arrest, er kreative, og nogle har noget på hjerte. Selvom det er imod reglementet, bruges væggene i arresten ind imellem som de indsattes lærred, hvor de kan komme ud med deres budskaber. Men vægge har desværre ingen stavekontrol.
Nogle af de mennesker, der er spærret inde i Kolding Arrest, er kreative, og nogle har noget på hjerte. Selvom det er imod reglementet, bruges væggene i arresten ind imellem som de indsattes lærred, hvor de kan komme ud med deres budskaber. Men vægge har desværre ingen stavekontrol.
Foto: Jacob Schultz

Frokost på pinden

To kasketter ligger side om side på hylden, hvor der ikke er et støvkorn at se. Den ene er blå med hvidt Adidas-logo, den anden er rød. Kasketterne ligger lidt skråt i præcis samme vinkel. På samme hylde ligger en opslået sudokubog med ryggen opad og en kuglepen. Bogen ligger parallelt med hyldekanten.
Asger gør rent om mandagen og fejer yderligere en gang hver uge. Han tørrer støv af jævnligt. Det er vigtigt for ham at have det så rart som muligt, og rart betyder blandt andet rent. Da Asger flyttede ind, var der et større arbejde at gøre. Han har vasket væggene og skrabet tyggegummi af.
– Jeg bor jo heller ikke i en svinesti derhjemme. Jeg holder min pind, fortæller han.
Pind er fængselsjargon for cellen.
– Men når man kigger på det, kan man nok godt se, jeg er lidt firkantet.

En velkendt duft svæver ind på pinden. Formiddagsarbejdet i værkstedet er overstået, og Asger har sat sig i sofaen og venter på dagens frokost. Det varme måltid bliver serveret omkring klokken 11.45, og i dag er der frikadeller på menuen. Asger har dækket op med tallerken og bestik, og han har fundet et glas Beauvais-asier frem fra køleskabet, der fungerer som tilbehørsarsenal. I køleskabslågen står også Beauvais-rødbeder og syltede agurker.

Asger rejser sig, da madvognen når hans dør. Han veksler et par ord med fængselsbetjenten, der serverer maden på hans tallerken. Han fisker en liter mælk frem fra køleskabet og går om bord i frokosten. Den er slet ikke så ringe, mener han.


Anden nat
Den 18-årige, der kæmper for at komme igennem stakken med ubestemmelige papskiver i værkstedet, har solgt narko, siden han var 14 år. Han ønsker at være anonym, men han vil gerne fortælle om sin oplevelse af at sidde i arresten. Han har siddet i arresten i tre måneder og venter stadig på sin retssag. Hans advokat mener, han kan slippe med ni måneder, hvis han er heldig. Er han ikke det, skal straffen tælles i år.
Det er første gang, den unge mand sidder inde. Han har det svært med at være isoleret fra omverdenen. At være sammen med de samme mennesker og ikke selv kunne vælge selskabet til og fra. Realiteten ramte ham ganske kort tid, efter han var blevet placeret i sin celle i arresten.
– Jeg har lidt svært ved at sove, og anden nat ramte det mig. At jeg faktisk sidder i fængsel. Det var meget deprimerende. De første dage er hårde, fortæller han.

Men siden har han vænnet sig til livet bag murene, og han har oplevet en positiv ting ved at sidde inde.
– Det er en af de første gange, jeg har haft tid til at slappe af. Uden for havde jeg både universitetet at passe og det andet ved siden af, siger han.
"Det andet" er narkosalget, som han indkasserede rundt regnet 40.000 kroner om måneden på. Det var indbringende og stressende.
– Jeg var hele tiden i gang, telefonen ringede konstant. Her fik jeg lige tid til at tænke.
Den 18-årige mand kan dog ikke svare helt entydigt på, om han har fortrudt kriminaliteten.
– Både og. Jeg har fortrudt, jeg kom herind, for så har man begået en fejl og ikke passet godt nok på. Men jeg fortryder, jeg har brugt pengene på noget dumt. Jeg tror ikke, jeg vil sælge igen, når jeg kommer ud, siger han.

Samtidig er han ydmyg over for tanken om at stoppe, for han ved, det kræver, at han afskærer sin omgangskreds. Han har tænkt sig at forsøge. Han vil flytte by og prøve at få en ny omgangskreds. Og så vil han prøve at vænne sig til at at leve af en SU, når han ikke længere har den store indtægt fra kriminalitet.

Asger mener, han og hans nabo, Frederik, tænker meget på samme måde.
Asger mener, han og hans nabo, Frederik, tænker meget på samme måde. "Hvis en betjent giver mig et nej, står jeg ikke og råber efter ham," siger Asger. Det betyder ifølge Asger, at man kan få lidt længere snor hos nogle fængselsbetjente.
Foto: Jacob Schultz

En hjerne, der passer til fængsel

Asger vasker sine hænder grundigt med sæbe efter frokosten, og så børster han tænder. Han sætter sig tilbage i sofaen og griber fjernbetjeningen. De indsatte har hverken adgang til mobiltelefon eller internet, og derfor er tekst-tv en vigtig kilde til information. Asger finder side 110 og får et overblik over nyhederne.
– Jeg bruger det flere gange om dagen. Jeg skal lige se, hvad der sker, og hvad der kommer i aften, siger Asger.
Asger er afslappet og har fundet ud af at begå sig i arresten. Det værste ved at være spærret inde er, at man ikke selv bare kan vade ud på toilettet om morgenen. Ellers er det ikke så slemt. Det er, hvad man selv gør det til, mener han.

Inden for de næste par måneder bliver han flyttet til et åbent fængsel, hvor han skal afsone resten af sin straf. Der er tryk på fængslerne, og derfor ved han ikke, hvornår det bliver. Et åbent fængsel lyder mere tiltalende end en gammel arrest, men Asger mener, det er lettere at afsone i arresten.
– Der er ikke så mange fristelser, og du har ikke din egen telefon. Dit savn bliver større, når du kan være i kontakt med dem derhjemme. Herinde passer min firkantede hjerne fint, siger han.

Alligevel glæder han sig, til han bliver flyttet til et åbent fængsel. Han har søgt om at afsone i Renbæk Statsfængsel, som ligger tæt på hans hjem.
– Så kan min datter komme noget mere, det er dejligt. At jeg har hende betyder også, at jeg kan få udgang hver anden weekend, siger han.
Først på eftermiddagen er det tid til anden etape af dagens arbejde. Asger rejser sig fra sofaen og sætter sammen med de to andre arbejdsmænd kurs fra anden sal mod kælderen. Mod fuglegitter, maskiner og monotont arbejde i værkstedet, hvor hverdagene går hurtigere end weekenden.

Asgers køleskab rummer tilbehør og mellemmåltider. Han har ketchup og sennep til sine hotdogs, og han har asier, syltede agurker og rødbeder til aftensmaden. Hvis han skulle blive træt af det sædvanlige havregryn eller cornflakes til morgenmad, kan han ty til skyr.
Asgers køleskab rummer tilbehør og mellemmåltider. Han har ketchup og sennep til sine hotdogs, og han har asier, syltede agurker og rødbeder til aftensmaden. Hvis han skulle blive træt af det sædvanlige havregryn eller cornflakes til morgenmad, kan han ty til skyr.
Foto: Jacob Schultz
Når de indsatte trykker på tilkaldeknappen i deres celle, lyser den grønne lampe. Det er den knap, de bruger, hvis de for eksempel skal på toilet.. De indsatte kan også trykke på en alarmknap, og så skal en fængselsbetjent komme til cellen øjeblikkeligt.
Når de indsatte trykker på tilkaldeknappen i deres celle, lyser den grønne lampe. Det er den knap, de bruger, hvis de for eksempel skal på toilet.. De indsatte kan også trykke på en alarmknap, og så skal en fængselsbetjent komme til cellen øjeblikkeligt.
Foto: Jacob Schultz
Asger kigger ud af sit vindue hver dag. Han stiller sig på sin stol eller i sengen og kigger ud. Fra vinduet kan han følge et udsnit af trafikken i lyskrydset ved Østerbrogade og Domhusgade.
Asger kigger ud af sit vindue hver dag. Han stiller sig på sin stol eller i sengen og kigger ud. Fra vinduet kan han følge et udsnit af trafikken i lyskrydset ved Østerbrogade og Domhusgade.
Foto: Jacob Schultz

Bag tremmer: Jobbet er Asgers vej ud af cellen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varetægtsfængsling
Der er plads til 56 indsatte i Kolding Arrest. I arresten sidder varetægtsfængslede, der venter på at komme for retten for de forbrydelser, de er sigtet for. I øjeblikket sidder der desuden omkring 20 personer, der er i gang med at afsone en dom. De venter på, der bliver plads i et fængsel, hvor de skal afsone resten af deres dom. I gennemsnit sidder de indsatte i arresten i tre måneder.
Når en person bliver anholdt af politiet, skal han enten varetægtsfængsles eller løslades inden for 24 timer. Vil politiet forsøge at få en person varetægtsfængsles, sker det i et grundlovsforhør i retten. En person kan blive varetægtsfængslet af forskellige årsager. For eksempel hvis dommeren vurderer, at der er risiko for, at personen begår ny kriminalitet, påvirker efterforskningen eller stikker af, hvis vedkommende er på fri fod.
Annonce
Annonce