Foto: Jacob Schultz

Bag tremmer: Far sidder i skuret, fordi han har været slem

Bag tremmer: Far sidder i skuret, fordi han har været slem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JydskeVestkysten har brugt tre dage blandt indsatte og ansatte bag murene i Kolding Arrest, der er et af landets fem store arresthuse. Her sidder varetægtsfængslede, der venter på en retssag, og afsonere, der har fået dom og venter på at blive flyttet til et fængsel. Dette er det tredje og sidste afsnit om hverdagen bag tremmer. Her møder du Frederik, som savner sin tre et halvt år gamle datter. På væggen i hans celle hænger mere end 50 billeder af hende.

Ligesom Emil fra Lønneberg.
Far sidder i skuret, fordi han har gjort noget slemt.
Det er ikke så let at forklare en datter på tre et halvt år, at far sidder i fængsel. Og hvorfor hun ikke længere kan besøge sin far hver anden weekend og hver tirsdag. Frederik vil ikke skjule noget for sin datter. Selvom hun ikke er så gammel, skal hun have sandheden at vide, men hun kan ikke helt forstå, at far er spærret inde. Med Emil fra Lønneberg-sammenligningen kan datteren forholde sig til det. Og det er et plaster på såret, at hun kan besøge far i skuret, i form af et farverigt børnebesøgsrum med legetøj.

Frederik har siddet i Kolding Arrest siden begyndelsen af oktober og venter stadig på sin dom. Han vil gerne optræde i avisen med fornavn og billede, men han ønsker ikke, der skal stå, hvad han er sigtet for. Hans advokat mener, han kan forvente en dom på to-tre års fængsel, hvis han bliver dømt.
Frederik har lige haft besøg af sin datter. Der er gået tre uger siden sidste besøg kort før jul, og han har savnet hende. Besøgene giver humøret et godt nøk opad.
– Det giver lige et ekstra boost af energi, når hun kommer løbende imod mig med åbne arme, siger han.

Som varetægtsfængslet er man som udgangspunkt underlagt brev- og besøgskontrol, og det betyder, at al post læses igennem, ligesom der skal sidde en betjent og overvære besøg. Det sikrer, at man ikke giver beskeder, der kan påvirke efterforskningen af sagen. De første tre måneder kunne Frederik kun have besøg en halv time om ugen. Det er nu udvidet til en time, og der er ikke længere kontrol, når hans datter og mor er på besøg.
Og selvom datteren ikke forstår, hvad det vil sige at være i fængsel, så er hun kvik.
– Da hun besøgte mig første gang, efter besøgskontrollen var ophævet, spurgte hun, “hvor er betjenten henne?”. Børn opfanger mere, end man lige tror, siger Frederik.
Alle datterens besøg er en påmindelse for Frederik om, hvad der udenfor. Når han kommer ud, er han færdig med kriminalitet.
– Nu er det slut. Jeg skal ud at rette op på mit fravær over for min datter.

Man skal være voksen nok til at tage sin straf, når man har klokket i det, mener Frederik. Det nytter ikke at jamre over det. Det, han ærgrer sig mest over, er, at tiden med hans datter er begrænset. Heldigvis har han en mor, som er god til at komme på besøg sammen med hans datter, og det sætter han stor pris på
Man skal være voksen nok til at tage sin straf, når man har klokket i det, mener Frederik. Det nytter ikke at jamre over det. Det, han ærgrer sig mest over, er, at tiden med hans datter er begrænset. Heldigvis har han en mor, som er god til at komme på besøg sammen med hans datter, og det sætter han stor pris på
Foto: Jacob Schultz

Hash i skoene

I kælderen i Kolding Arrest ligger et undervisningslokale med borde, stole, plancher på væggene og en tavle med store papirark. Nogle dage bruges lokalet til skoleundervisning, andre dage bruges det til motivationsbehandling. Det er et tilbud til indsatte med et misbrug, men det handler om mere end misbrug. Det handler også om motivation til for eksempel at komme ud og leve et mere lovlydigt liv.
Denne onsdag formiddag er fire mand mødt op til den frivillige behandling, der foregår i et undervisningslokale i kælderen.
En femte mand plejer at være med, men han sidder lige nu i isolation, fordi en fængselsbetjent åbnede døren til hans celle, mens han var ved at rulle en joint. Selvom fængselsbetjentene gør, hvad de kan, for at stoppe hashen i at komme ind, så er det umuligt helt at forhindre det.
I kælderen er også et lille, aflåst “minimuseum” med en reol, hvor der ligger forskellige effekter, der er beslaglagt fra cellerne. Blandt våben af tandbørster og barberblade ligger tre par sko, som er forsøgt brugt som skjulested til stoffer. Skoene er sendt ind i arresten, men er ikke sluppet igennem fængselsbetjentenes kontrol. Stofferne har været gemt under sålerne.
– De er vanvittigt kreative, så man skal selv tænke kreativt for at finde de her ting, siger Sandi, enhedsleder i arresten, som har godkendt at få sit fornavn i avisen.

De sidste fem år har der været 63 sager, hvor en indsat er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Alle celler bliver visiteret to gange om måneden, men her finder fængselsbetjentene sjældent stoffer, fordi de indsatte typisk har det på sig hele tiden. Det er for værdifuldt til at lade det ligge i cellen. Til gengæld kan fængselsbetjentene til hver en tid finde bonger og andre ryge-aggregater, fortæller Sandi.
– De kunne udhule en gulerod og ryge på den, hvis det skulle være, siger han.

Det er tiende gang, den indsatte, der ikke er til misbrugsbehandling i dag, sidder i isolation. Isolation betyder, at man ikke må have fællesskab med andre indsatte, og at man er på gårdtur alene, men man sidder stadig i sin egen celle. Han tager nu heller ikke de fem dages isolation så tungt og fortæller med et smil, at han føler, han var lidt uheldig, da han blev taget. Man godt kan slippe af sted med at ryge hash på cellerne, hvis man sørger for at gøre det i de tidsrum, hvor fængselsbetjentene ikke kommer forbi, mener han. Hans oplevelse er, at nogle fængselsbetjente tager let på det, fordi de ved, det giver ro i arresten, at indsatte får lov til at ryge hash. Salg af narkotika bliver til gengæld taget meget alvorligt, fordi det skaber konflikter og kan give farlige situationer mellem de indsatte. Arrestforvarer Karsten Pedersen Vestergaard er dog af den overbevisning, at alt personale skrider ind, hvis der bliver røget hash.

Arbejdsmændene i værkstedet har en ekstra gårdtur, nemlig en daglig rygepause. Kom med og hør dem fortælle, hvad man skal gøre, hvis man vil slippe helskindet igennem opholdet i arresten. Og hvad man ikke skal gøre.
https://youtu.be/-_IIZ_RUw3s

De indsatte er kreative, når det gælder om at fremstille ryge-redskaber. Her har en indsat sammensat en pibe af en antenne fra en transistorradio og en fatning fra en pære.
De indsatte er kreative, når det gælder om at fremstille ryge-redskaber. Her har en indsat sammensat en pibe af en antenne fra en transistorradio og en fatning fra en pære.
Foto: Jacob Schultz

Hotdogs på fængselsmanér

Kaffemaskinen giver små sprut fra sig, da det sidste vand er ved at løbe igennem.
Frederik giver kort. Han sidder ved sit bord sammen med Asger, hans nabo og arbejdsmakker i værkstedet. De spiller 500 rummy i en times tid næsten hver dag. I hjørnet af bordet ligger et A4-ark, tætskrevet med blyant i rækker og kolonner. Det er regnskabet, og det er ikke opmuntrende læsning for Frederik. For nylig har Asger vundet 11 spil i træk, og ud af de sidste 14 spil har Frederik vundet ét.
– Asger er fra et hjem med kort, jeg er fra et hjem med klaver, siger Frederik med et skævt smil.
– Nej, det sidste passer ikke.
Spillet i dag er dog startet godt, så måske har Frederik heldet med sig.

De indsatte i Kolding Arrest må have fællesskab hver dag. Det betyder, at de må besøge eller have besøg af én anden indsat mellem klokken 14 og 20.30.
– Men så lang tid gider vi nu ikke se på hinanden, siger Frederik.
Asger nikker samtykkende. De to ser trods alt også hinanden hver dag i værkstedet.
Kortspillet fungerer som en distraktion, der får tiden til at gå.
– Det er ligesom en tidslomme at sidde her og spille kort. Så glemmer man lige i et øjeblik, hvor man er, siger Frederik.

Vandet er løbet gennem kaffemaskinen - uden filter eller bønner. Det handler bare om at få vandet varmet op. Frederik hælder det i sin kop med instant kaffe. Asger drikker Capri Sonne, der er købt hos købmanden. Denne læskedrik er populær i arresten. Købmanden vurderer, at de indsatte i arresten køber i alt fire-fem paller Capri Sonne om året.
Kaffemaskinen er det eneste køkkenredskab, de indsatte må have, men det betyder ikke, at kaffe er det eneste, der bliver brygget.

Frederik har knækket koden til at bikse havregrød sammen, og de to naboer laver ofte hotdogs. Man lægger pølserne i kanden, fylder op med vand, hælder vandet over i maskinen, sætter kanden med pølser på pladen og tænder. Når pølserne er varme, sættes kanden til side, og så varmes brødene på pladen på maskinen. Voila, hotdogs. Der kan dog være knas med tilbehøret.
– Der er lidt svært at snitte løg, for den smørkniv jeg har, er noget sløv. Men jeg skal nu nok få snittet de løg, siger Frederik.

Asger og Frederik har lært hinanden godt at kende. De bruger både hinanden til at tale om de svære ting, og de hjælpes ad med at flygte fra arresten i tankerne med et slag kort.
Asger og Frederik har lært hinanden godt at kende. De bruger både hinanden til at tale om de svære ting, og de hjælpes ad med at flygte fra arresten i tankerne med et slag kort.
Foto: Jacob Schultz

Tre år føles som ingenting

– Selv gylle lugter godt, når man kommer ud, fortæller en af de unge mænd, der er i motivationsbehandling.
Kommentaren falder i en snak om, hvordan det er at blive løsladt.
Ingen af mændene ønsker at have hverken navn eller billede i avisen, og det samme gælder motivationsbehandleren.
I dag handler det om værdier i den lille gruppe. De fire mænd er blevet bedt om at tænke på en god og rar oplevelse. De får hurtigt gejlet hinanden lidt op og spørger kækt, om man skal have været påvirket under oplevelsen. Det må de gerne, fortæller motivationsbehandleren, så længe de havde en god følelse under oplevelsen.
Da det værste er dampet af, foreslår en af mændene, at det er lækkert at komme hjem i sin egen seng.

Motivationsbehandleren spørger ind til, hvilke følelser det giver, og de unge bidrager med ord som nærvær, kontakt, sex, frihed. Det sidste ord dvæler de ved, og manden bag gyllekommentaren sætter lidt flere ord på løsladelsen.
– Det er det vildeste sus. Tre år herinde føles pludselig som ingenting, når man kommer ud. Du kan ikke forklare nogen, hvordan det er at blive løsladt, hvis de ikke har prøvet det, siger han.

Emnet leder også til en snak om forskellene mellem “derude” og “herinde”. Hvis man har gang i narkotikasalg ved siden af arbejde eller uddannelse og samtidig skal have styr på venner og familie, så er der knald på, fortæller en af mændene.
– Alle, der lever et liv som mig, synes, det er dejligt at komme i fængsel i de første 14 dage. Jeg fungerer godt i et fængsel, for det giver mig ro, siger han.

Jobbet i værkstedet får både tiden til at gå, og så giver nogle af opgaverne også noget motion. Frederik er i gang med at slæbe sengetøj, håndklæder og lignende, så det er klar til vask.
Jobbet i værkstedet får både tiden til at gå, og så giver nogle af opgaverne også noget motion. Frederik er i gang med at slæbe sengetøj, håndklæder og lignende, så det er klar til vask.
Foto: Jacob Schultz

Hænderne på puden

Farven på murene i arrestens celler er et sted mellem råhvide og nikotingule. Bortset fra et rektangel, der er cirka en meter højt og halvanden meter bredt. Her må de indsatte sætte billeder og breve op, og det har Frederik gjort. I rektanglet er mere end 50 billeder af hans datter sat op sammen med et langt, hjerteskærende brev, der er skrevet af datteren med hjælp fra hendes mor.
Frederik havde ét billede af sin datter med ind i arresten, da han kom, og de øvrige har han fået i gave, når han har haft besøg.
Frederik har også fået gaver af datteren ved det seneste besøg. Et tidligt gækkebrev og en sen julegave. Han har ikke de store kvaler med at gætte afsenderen af gækkebrevet, der har fire prikker, ligesom datterens navn, i bunden, men det bliver glæden ikke mindre af. Den anden gave er et lille, rødt hjerte med et billede af datteren i midten, der kan komme op at hænge sammen med alle de andre billeder. Det kræver dog efterhånden, at billederne hænger i to lag. Frederik har overskredet sin plads en smule, nogle af billederne hænger uden for rektanglet. Man kan godt slippe af sted med den slags små overskridelser af grænserne, hvis man ellers opfører sig ordentligt, oplever Frederik. Egentlig må man også kun have ét pudebetræk og én pude, men Frederik har fået lov til at beholde det pudebetræk, hans datter kom med. På betrækket er der håndaftryk af datterens hånd i forskellige farver, og på puden står der “Jeg elsker dig, far” og “sov godt”.

På cellens modsatte væg hænger en opslagstavle, hvor Frederik har sat en kalender op. For hver dag, han har siddet i arresten, er der et kryds. Hver dag fra 6. oktober til i dag. Tankegangen er, at for hver dag han sidder der, er der en dag mindre, til han kommer ud. Asger tænker anderledes. Han har kun ét kryds i sin kalender, og det satte han den dag, han kom ind.
– Jeg ville ikke kunne holde ud at have en kalender med alle de krydser hængende. Det bliver alt for deprimerende at se på, mener han.

Motivationsbehandleren får blandt andet de indsatte i gruppen til at reflektere over, hvad de savner uden for murene. Der er beroligende wellness-musik i baggrunden, og der bliver for eksempel snakket om værdier.
Motivationsbehandleren får blandt andet de indsatte i gruppen til at reflektere over, hvad de savner uden for murene. Der er beroligende wellness-musik i baggrunden, og der bliver for eksempel snakket om værdier.
Foto: Jacob Schultz

Tror ikke på projektet

Det kan virke paradoksalt, at man, i håbet om at resocialisere folk og hive dem ud af kriminalitet, spærrer dem inde et sted, hvor de udelukkende bor sammen med andre kriminelle. Den tanke har Kolding Arrests motivationsbehandler haft. Hun ønsker ikke at have sit navn i avisen, men hun vil gerne fortælle om sit syn på det at sidde i arresten.
– Jeg tror ikke på projektet. At det hjælper at spærre mennesker inde. Jeg tror ikke på, vi får bedre mennesker ud af at lukke dem inde, siger hun.
– Men jeg har ikke noget alternativ til, hvordan man så skulle gøre.
Det er ikke tilfældigt, man havner, hvor man gør, mener hun. I mange af de indsattes tilfælde kunne man have undgået, at de sidder her, hvis nogle havde taget hånd om dem tidligere i deres liv.
– Jeg tror på, at hvis der havde været lidt mere hånd i hanke med de mennesker, så var de ikke endt her. Jeg tror ikke på, at de skal have tæsk, men de skal have faste rammer. Det er der nogle, der godt kan lide, de har herinde, siger hun.
Når de indsatte, der mangler faste rammer udenfor, får det i arresten og i et fængsel, får de mere ro på deres liv, fortæller motivationsbehandleren. Der er færre ting, de skal bekymre sig om, for eksempel behøver de ikke stjæle for at få mad.
Men hun mener ikke, de er fortabte, bare fordi de er blev forsømt tidligere i livet.
– Jeg kan godt lide de her unge mennesker, og jeg kan godt lide at være sammen med dem. Jeg tror på noget i dem. Jeg tror måske ikke på projektet her, men jeg må gøre det, jeg kan. Og jeg synes faktisk, jeg har mange muligheder.

Hun forsøger at komme tæt på de mennesker, hun behandler, men på samme tid agerer hun også ind imellem “mor” for dem, fortæller hun.
– Hvis de jamrer for meget, kan jeg godt finde på at sige, “hov du, så stopper vi, ind i kampen, du har selv købt billetten.”

Livsvigtig underholdning
Frederik lægger otte kort på bordet og lukker med det niende.
– Du er så heldig med de jokere, siger Asger lidt irriteret.
Frederik ånder lettet op. Han er før brændt inde med en mindre bunke kort, som han ventede for længe med at lægge ned. Han satser, tager chancer, og nogle gange går det godt. Som nu hvor det viser sig, han er over 500 point og dermed har vundet dagens første spil. Asger ærgrer sig, men lader sig ikke slå ud og stikker til Frederik med en kommentar om, at han jo skal lade ham vinde en gang imellem, så han stadig gider spille med.

Asger begynder at blande, og Frederik kaster et blik på tv’et bag ham. Mad- og naturprogrammet Nak & Æd er i gang. Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk er på jagt efter edderfugle ved Vadehavet. Nak & Æd er et af Frederiks favoritprogrammer, og den slags er vigtigt i hverdagen herinde, ligesom den månedlige madplan, der hænger på opslagstavler rundt omkring i arresten, også er det. De indsatte følger med i, om der er millionbøf eller lasagne på menuen. Små ting bliver store, når dagene ligner hinanden så meget.

Tv er ikke bare adspredelse, et tv-program kan være et højdepunkt.
– Fjernsynet er livsvigtigt. Det koster 42 kroner om ugen at have det, og kan du ikke betale dem, har du kun din radio, siger Frederik.
– Jeg tror, nogle psykiatere ville have nok at se til, hvis vi ikke havde et fjernsyn.

En af de andre ting, han følger med i, er serien Big Bang Theory.
– Jeg syntes godt nok, den var noget plat i starten, men der var nogle, der sagde, jeg skulle give den en chance. Og det har man jo tid til herinde, siger Frederik. Han har desuden spillet lidt Keno for at have noget at se frem til og følge med i på tekst-tv, men efter et par uger vurderede han, at det kostede for meget at vinde for lidt, så det er han stoppet med igen.

Frederiks datter er flittig til at komme med gave, og Frederik har fået lov til at beholde et pudebetræk, som datteren har lavet til ham.
Frederiks datter er flittig til at komme med gave, og Frederik har fået lov til at beholde et pudebetræk, som datteren har lavet til ham.
Foto: Jacob Schultz

De faste besøg

Det er ikke kun dagen i arresten, der kører efter et fast skema, det gør hver enkelt uge også. Onsdag er Kolding Bibliotek forbi, mandag og torsdag kommer købmanden, og om lørdagen kan de indsatte bestille pizza og grillmad, hvis de har råd.

Arresten har i forvejen et lille udvalg af bøger på nogle hylder på nederste etage, men derudover kan de indsatte bestille bøger hos bibliotekaren, der hver onsdag liner et bord op med forskellige bøger og cd’er. Dette er bibliotekets eneste filial, der stadig fungerer med pen og papir. Computer og mobil er bandlyst inden for murene.

Når købmanden kommer, bliver det ene besøgsrum og en lille gang inddraget. Det er Lokalbrugsen fra Sjølund, der sælger varer. De indsatte har dagen i forvejen indleveret en bestillingsseddel, hvis de ønsker at købe dagligvarer. Det er alt fra kaffe og salat til skyr og sodavand, der bliver bestilt. Desuden kan de indsatte blandt andet købe chokolade og chips.
Købmandens besøg betyder, at de indsatte ikke er begrænset til at spise de tre daglige måltider. De kan selv peppe kosten lidt op. Både hvad angår mængde og variation.
Det varme måltid, de indsatte får til frokost, består typisk af klassiske retter som frikadeller, lasagne eller millionbøf.

Find kaninerne
Frederiks datter kan godt lide at finde de tre kaniner. Kaninerne gemmer sig et sted på Frederiks højre arm sammen med de andre tatoveringer. Næsten hele armen er fyldt. Det er ikke usædvanligt at have tatoveringer i fængslet, nærmest tværtimod. Men Frederiks tatoveringer adskiller sig alligevel fra nogle af de indsattes tatoveringer. Ingen af dem er uhyggelige eller voldsomme.
– Mine tatoveringer skal ikke skræmme nogen, siger han.
På Frederiks underarm rækker en lilla klovn med grønt hår tunge. Klovnehovedet sidder fast på en fjeder, hvis anden ende fører ned til en æske. Frederik kan se noget af sig selv i klovnen.
– Det er mig. Trold op af en æske, siger han.

En ægte spradebasse, der sikkert ikke har været let at styre, da han var yngre. Han er gået til grænsen, og nogle gange et stykke over.
– Jeg har været lidt en gadedreng, siden jeg flyttede hjemmefra. Men jeg har aldrig gjort nogen fortræd, og jeg har altid taget mig af de lidt svagere, siger han.

Nu har han sat sig i hovedet, at han rent faktisk vil være en klovn, når han kommer ud igen, nemlig hospitalsklovn.
– Det tror jeg, jeg ville være god til. At gøre andre glade.
Omkring det ene håndled har Frederik et farverigt armbånd af perler, som hans datter har lavet, omkring det andet har han et tatoveret ur uden viser.
– Det er ikke et Rolex-ur, men et relax-ur. Klokken er ikke noget, det er meningen. Det kan man selv bestemme, fortæller han.
Kunne Frederik selv bestemme ville han skrue tiden frem.
Frem til han slipper ud af fængslet, ud af skuret og ud til sin datter.

Det er et fast ritual for Frederik at sætte et kryds i kalenderen for at markere, at endnu en dag er gået. Her noterer han også, hvornår han har haft besøg.
Det er et fast ritual for Frederik at sætte et kryds i kalenderen for at markere, at endnu en dag er gået. Her noterer han også, hvornår han har haft besøg.
Foto: Jacob Schultz
Sandi, enhedsleder i Kolding Arrest, viser bordtennisrummet frem. Her kan de indsatte hygge sig sammen og få tiden til at gå. I kælderen, hvor bordtennisrummet ligger, findes også et motionsrum, som de indsatte kan benytte tre gange om ugen.
Sandi, enhedsleder i Kolding Arrest, viser bordtennisrummet frem. Her kan de indsatte hygge sig sammen og få tiden til at gå. I kælderen, hvor bordtennisrummet ligger, findes også et motionsrum, som de indsatte kan benytte tre gange om ugen.
Foto: Jacob Schultz
I børnebesøgsrummet kan de indsatte lege med deres børn og spille Nintendo Wii med dem. Et andet tilbud til de indsatte er, at de kan indtale en godnathistorie til deres børn og sende den til dem på bånd. Det har Frederik besluttet sig for at prøve.
I børnebesøgsrummet kan de indsatte lege med deres børn og spille Nintendo Wii med dem. Et andet tilbud til de indsatte er, at de kan indtale en godnathistorie til deres børn og sende den til dem på bånd. Det har Frederik besluttet sig for at prøve.
Foto: Jacob Schultz
De indsatte har et lille udvalg af bøger i stueetagen, men de indsatte kan bestille bøger fra hele Kolding Bibliotek. En gang om ugen er en bibliotekar forbi for at udlåne bøger og cd'er.
De indsatte har et lille udvalg af bøger i stueetagen, men de indsatte kan bestille bøger fra hele Kolding Bibliotek. En gang om ugen er en bibliotekar forbi for at udlåne bøger og cd'er.
Foto: Jacob Schultz
Frederiks armbånd er lavet af hans datter. Så har han hende hele tiden med sig rundt i arresten. Datteren kan godt lide at studere Frederiks tatoveringer, og hun kan især godt lide at lede efter de kaniner, han har et sted på armen.
Frederiks armbånd er lavet af hans datter. Så har han hende hele tiden med sig rundt i arresten. Datteren kan godt lide at studere Frederiks tatoveringer, og hun kan især godt lide at lede efter de kaniner, han har et sted på armen.
Foto: Jacob Schultz

Bag tremmer: Far sidder i skuret, fordi han har været slem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kælderen
Bag dørene i kælderen i Kolding Arrest er der ikke celler. Her har lokalerne andre funktioner.


Observationscellen bruges, når en indsat er meget voldsomt eller ønsker at skade sig selv. De indsatte bliver lukket inde i et rum, hvor der kun er en seng og ingen skarpe kanter. De skal tilbydes læge og bliver tilset hver halve time.

En gang om dagen udtrækkes en indsat til narkotikatest. Det foregår i prøverummet, hvor den indsatte skal afgive en urinprøve. Testen giver udslag for alle stoffer.

I et skab er der udstyr, der bruges, hvis en fange barrikaderer sig på cellen, eller hvis der er fangeoprør. Her er blandt andet stikveste, hjelme, skjold, tåregas og peberspray. Det er yderst sjældent, det er i brug.
Annonce
Annonce