BMW-syndromet nedkæmpes ved et besøg i Pakhuset

Business Kolding har sat gang i et testprojekt, hvor virksomheder kan udfordre deres indre iværksætter, fortæller iværksætterchef i Business Kolding Claus Nygaard Jensen (tv). Første virksomhed, der flyttede nøglepersonerne væk fra hovedkvarteret, var River Online, der er stiftet af Jesper Riber. Foto: Ludvig Dittmann

BMW-syndromet nedkæmpes ved et besøg i Pakhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Business Koldings iværksætterindsats har fået et nyt ben, hvor etablerede virksomheder kan få hjælp til at tænke ud af boksen og "re-iværksætte" sig selv ved at komme ud af kontoret og i stedet tænke stort i Pakhuset.

Kolding: Etablerede virksomheder og iværksættervirksomheder i Kolding kan nu få hjælp til at vriste sig fri af BMW-syndromet. En tilstand hvor ejeren ruller af sted i en af de store BMW'er og overskuddet triller ind år efter år. Man er mæt og tilfreds.

Men forretningspotentialet bliver ikke udnyttet fuldt ud. Man går ikke efter nye markeder og nye forretninger. I stedet for at prøve lykken i et nyt land holder man fast i rattet og rutinerne.

Men for at skubbe til mageligheden har Business Kolding sat gang i et testprojekt, hvor virksomheder kan udfordre deres indre iværksætter. Business Kolding tilbyder virksomheder, at de kan leje et lokale i Pakhuset, hvor de kan tænke nyt, nu hvor de er væk fra den daglige drift. Her bliver de udfordret på deres iværksætter- og vækstpotentiale.

- Etablerede virksomheder og iværksættervirksomheder kan meget hurtigt blive helt opslugt af den daglige drift, og så glemmer de at se frem. Men i dag er du nødt til hele tiden at kigge fremad, det er bare svært, hvis du bliver opslugt af hverdagen, siger Claus Nygaard Jensen, der er chef for iværksætteri og entreprenørskab i Business Kolding.

Ro til udvikling

Organisationen, der selv bor i Pakhuset, har derfor som et forsøg lejet et lokale i Pakhuset, og så lejer de det ud til virksomheder, der vil styre uden om BMW-syndromet.

Første virksomhed, River Online, har været forbi for at få ro til at tænke på udvikling, og her var Business Kolding forbi hver uge til et kort procesmøde, hvor der var fokus på at opnå de mål for vækst, de i fællesskab opstillede.

- Traditionelt opfatter vi iværksætteri som én person, der starter op i en kælder, og derefter udvikler forretningen. Men vi vil gerne tænke iværksætteri lidt bredere, og derfor dyrker vi de ideer og vækstmuligheder, der er i de eksisterende virksomheder. Den helt store fordel er, at når du skaber iværksætteri i en eksisterende virksomhed, så er du tæt på kunderne. Mange iværksætteres største problem er at få gang i salget. Men den eksisterende virksomhed kender kundernes behov på en helt anden måde, men de skal nogle gange have hjælp til at finde deres indre iværksætter frem igen, siger Claus Nygaard Jensen. 

BMW-syndromet nedkæmpes ved et besøg i Pakhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce