Alle værelser på femte sal tømt for møbler: Det gav 983 kroner til velgørenhed

Scandic i Kolding er i gang med en tocifret renovering. Fredag blev 21 værelser på femte sal tømt. Der var en kæmpe interesse for at deltage. Lamper og borde var noget af det første, der blev taget, men også blandingsbatterier, vægge til brusebad og håndvaske blev taget med, inden værelserne var helt tømt ved 14.30-tiden. Foto: Søren Gylling

Alle værelser på femte sal tømt for møbler: Det gav 983 kroner til velgørenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

21 værelser blev fredag tømt for møbler på Hotel Scandic i Kolding. Det skete til fordel for velgørenhed. Nu runder Scandic beløbet op til 10.000 kroner.

Kolding: 983 kroner. Det beløb kom fredag ind på Mobilepay til velgørenhed for det inventar, som gæster i hundredvis strømmede til Hotel Scandic i Kolding for at hente gratis. Opskriften på at give stole, lamper, borde og andet inventar væk i forbindelse med en renovering og til gengæld ønske et bidrag til velgørenhed, har hotellet i Kolding lånt fra kollegerne på Scandic i Roskilde.

I Roskilde fik hotellet ved et tilsvarende arrangement i december 7450 kroner for genbrugsinventar.

Om det indsamlede beløbs størrelse siger Heidi Kjær, der er hoteldirektør på Scandic Kolding:

- Selvfølgelig havde jeg håbet på, at der var kommet flere penge ind, men jeg kan ikke tillade mig at være skuffet, for det var frivilligt, om man ville give et beløb eller ej. Formålet var ikke at samle penge ind. Vi arrangerede dagen for, at møblerne fra vores femte sal ikke skulle smides ud og sendes på forbrændigen, men komme til gavn andre steder, og det er jeg ikke i tvivl om, at de gør.

Hun uddyber, at foreningen God jul til alle, som Scandic Kolding støtter hvert år, får et højere beløb.

- Scandic har valgt, at vi runder op til 10.000 kroner. Det gør vi, fordi God jul til alle er en god sag, som vi gerne vil bakke op om.

Tøm hotellet
Fredag slog Scandic i Kolding dørene op, så interesserede kunne være med til at tømme 21 værelser på femte sal for inventar.

Arrangementet var planlagt til at skulle vare fra klokken 12 til 15, men allerede inden klokken 12 var flere end 200 gæster mødt op. Interessen var så stor, at mange desværre fik forgæves. De blev budt på en kop kaffe og et stykke kage som et lille plaster på såret.

Hotellet håber, at de gæster, der tømte værelserne for møbler, vil give en valgfri donation til den lokale forening God jul til alle.

Det er en forening, der samler ind for at give økonomisk trængte børnefamilier en god jul. Indtil nu har foreningen hjulpet omkring 1000 børnefamilier med færdiglavet julemiddag samt gaver til børnene.
Hoteldirektør Heidi Kjær fra Scandic i Kolding kalder fredagens arrangement, hvor Scandic i Kolding gav møbler fra 21 værelser væk kvit og frit, for en succes. Gæsterne gav til gengæld 983 kroner til den velgørende forening God jul til alle. Nu runder Scandic beløbet op, så den lokale julehjælp får 10.000 kroner. Foto: Steffen Nielsen
Hoteldirektør Heidi Kjær fra Scandic i Kolding kalder fredagens arrangement, hvor Scandic i Kolding gav møbler fra 21 værelser væk kvit og frit, for en succes. Gæsterne gav til gengæld 983 kroner til den velgørende forening God jul til alle. Nu runder Scandic beløbet op, så den lokale julehjælp får 10.000 kroner. Foto: Steffen Nielsen
Foto: Foto: Steffen Nielsen

Hård og fantastisk dag

På Scandic Kolding har man talt sig frem til, at omkring 500 mødte op på hotellet i fredags.

- Det var en hård, sjov og fantastisk dag. Vi delte numre ud til de første 200, som mødte op. Der var 21 værelser, der skulle tømmes, og hvis der skulle være noget til alle, så blev vi nødt til at sige stop der. Ved middagstid satte vi en mand op til vejen med en cykel med frugt. Han stoppede dem, der kørte forgæves, og bød dem på et stykke frugt og fik deres mailadresse, så vi kan kontakte dem, når vi kører næste runde.

Hotellet er nemlig i gang med en renovering for et tocifret millionbeløb.

- Folk har været meget søde og forstående. Ikke alle 200, der fik et nummer, nåede at få ting med hjem. Da jeg gik ind til dem og sagde, at nu var der kun meget få ting tilbage, og jeg tilbød at skrive deres emailadresser op, så vi kan skrive til dem, næste gang vi skal tømme noget, så var der én, der opfordrede til klapsalver for et godt arrangement. Jeg blev meget rørt over, at det blev modtaget sådan, fortæller Heidi Kjær.

Femte etage blev tømt
Fredag slog Scandic i Kolding dørene op, så interesserede kunne være med til at tømme 21 værelser på femte sal for inventar.Arrangementet var planlagt til at skulle vare fra klokken 12 til 15, men allerede inden klokken 12 var flere end 200 gæster mødt op. Interessen var så stor, at mange desværre fik forgæves.

Hotellet opfordrede til, at de gæster, der tømte værelserne for møbler, ville give en valgfri donation til den lokale forening God jul til alle.

Det er en forening, der samler ind for at give økonomisk trængte børnefamilier en god jul. Indtil nu har foreningen hjulpet omkring 1000 børnefamilier med færdiglavet julemiddag samt gaver til børnene.

Dagen gav 983 kroner til foreningen. Det beløb runder Scandic nu op til 10.000 kroner til det gode formål.

Enorm interesse

Gør Scandic Kolding det her igen?

- Ja, det kunne vi godt finde på. Når man skal renovere, tænker man ofte på, at nu skal vi have etagen tømt og have sendt tingene på forbrændingen. Og det kræver lige lidt ekstra overskud at gøre det på den her måde. Nu har vi fået mange kontakter, og vi har set, at interessen for genbrugsinventar er enorm.

Hvad har Scandic fået ud af det her brandingmæssigt?

- Selvfølgelig har vi fået noget ud af det brandingmæssigt, men det var ikke det, vi gik efter. Vi tog initiativ til det her arrangement for at støtte op om bæredygtighed. Og jeg håber bare, at det her kan opfordre andre til at gøre det samme.

Alle værelser på femte sal tømt for møbler: Det gav 983 kroner til velgørenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce