Alle skal have fiber: Ewii skyder en milliard kroner i hurtigt internet

Direktør for Ewii A/S Lars Bonderup Bjørn glæder sig over en bestyrelsesbeslutning om at skyde en milliard kroner efter udbygning af fibernettet i trekantområdet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Alle skal have fiber: Ewii skyder en milliard kroner i hurtigt internet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen husstand i Trekantområdet skal være uden fiber. Sådan lyder ambitionen fra Ewiis bestyrelse, der onsdag sagde endeligt ja til at investere intet mindre end en milliard kroner i fibernettet.

Trekantområdet: I 2025 vil ingen husstand i Trekantområdet være uden fiber. Sådan lyder ambitionen fra Ewiis bestyrelse, der onsdag sagde endeligt ja til at investere ikke mindre end en milliard kroner i fibernettet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

I selskabets direktion er der både lettelse og glæde over beslutningen:

- Fiber er infrastruktur på linje med el, vand og varme, og vores kunder taler om adgangen til internet som en menneskerettighed. Derfor er det en visionær og fremtidssikrende beslutning, bestyrelsen har truffet. Vi tror på fiber som en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund, fordi fiber er det hurtigste og mest stabile internet, vi har, siger Ewiis administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

Beslutningen er en konsekvens af den massive digitalisering, som Danmark undergår. I dag er helt afgørende områder af samfundet afhængige af en stabil internetforbindelse, og det er det, Ewii med tiltaget vil sikre.

Vi tror på fiber som en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund, fordi fiber er det hurtigste og mest stabile internet.
Ewiis administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn

Ny teknologi kræver datakraft

Én milliard er en af de største investeringer, selskabet har gjort i nyere tid, men det er godt givet ud, mener direktøren:

- Det er nødvendigt at sikre, at borgerne oplever digitaliseringen som en positiv udvikling, som alle har fælles adgang til at deltage i. Vi skal fremad som samfund, og det skal vi gøre sammen, siger han og fremtrækker en række eksempler på, hvor fibernettet er en forudsætning.

Fibernet er den eneste teknologi, der kan løfte et 8K-tv og virtual reality-tv, begge teknologier, der snart kommer ud til danskerne. Også de områder, som tegner den nære fremtid kræver fiber, f.eks. telemedicin, hvor borgere kan konsultere en læge via internettet, og bidrage til at reducere ventelister og indlæggelsestider. Trafikalt vil førerløse biler kræve en ekstrem nøjagtighed i dataenes realtid, og det skal der også bruges fibernet til.

- Men det forudsætter, at der er styr på vores infrastruktur - herunder vores internet, forklarer Bonderup Bjørn.

I dag har 105.000 husstande i Trekantområdet allerede mulighed for at få fibernet fra Ewii. Næste skridt er, at Ewiis montører skal rulle fiber ud til alle.

Alle skal have fiber: Ewii skyder en milliard kroner i hurtigt internet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce