Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ægtepar har sagt job op for at åbne restaurant

Trine og Jan Ellegaard håber, at de kommer til at levere mad til masser af fester, for de ved godt, at restauranten kommer til at køre i et lavere gear, når sommersæsonen slutter omkring september. Foto: Martin Ravn

Ægtepar har sagt job op for at åbne restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægteparret bag det nystartede Ellegaards Landkøkken i Hejlsminde har sagt deres faste job op for at udleve deres fælles kulinariske drøm.

Hejlsminde: Det er noget af et sats og et spring, som den 42-årige Trine Ellegaard og hendes 45-årige mand Jan Ellegaard fra Hejls tog for nylig.

De sagde deres gode, faste arbejde på henholdsvis UC Lillebælt og BC Catering op for at leve deres fælles drøm om at åbne et madsted ud.

Det er blevet til Ellegaards Landkøkken på Havnevej i Hejlsminde, og siden de så småt åbnede stedet for et par måneder siden i weekender og på helligdage og siden juni på fuld tid er dagene gået med timevis af arbejde, mange gæster og en modtagelse, der er over al forventning.

Trine Ellegaard er egentlig uddannet indenfor litteraturvidenskab, mens hendes mand er uddannet kok og siden har været slagter og slagtermester hos BC Catering. I mange år har de haft en stor, fælles interesse for god mad, der er lavet fra bunden af ordentlige råvarer, og inspireret af den store køkkenhave derhjemme begyndte Trine Ellegaard for tre år siden at skrive bloggen "Fra haven til maven".

Stor opbakning
Trine og Jan Ellegaard flyttede fra Kolding til Hejls i 2003, og de fortæller, at de har fået enorm opbakning fra lokalområdet. Folk har udtrykt støtte til deres initiativ, har besøgt restauranten og lagt penge der, tilbudt hjælp med praktiske gøremål, og Ellegaards Landkøkken var f.eks. hyret til at stå for maden til kræmmermarkedet i Hejlsminde.Parret har hovedsageligt ansat medarbejdere fra lokalområdet.

Helt proppet

Samtidig gik Jan Ellegaard med et ønske om, at der skulle ske noget andet, og da lokalerne i Hejlsminde blev ledige, slog de til. Planen var, at de hovedsageligt skulle levere mad ud af huset og kun have enkelte spisepladser i lokalet. Men de planer blev ændret, da restauranten åbnede, og folk strømmede til.

- Fra start var her fuldstændig proppet, og vi ved også, at jo flere, der kommer ind i restauranten, jo flere er der også, der siger, at de gerne vil bestille mad ud af huset til fester, siger Trine Ellegaard.

Jan Ellegaard forklarer, at de godt er klar over, at restaurantbesøgene nok ebber lidt ud, når sommersæsonen er slut, og da skal de i højere grad leve af mad til fester og af de arrangementer, de arbejder på at udvikle. Det kan for eksempel være en særlig kaffeaften med kaffedrinks eller en aften med whisky, gin og rom i fokus på såvel tallerkener som i glas.

Fællesskab

For det madglade ægtepar er mad ikke bare mad. Mad handler også om fællesskab, og derfor lavede de for nylig onsdag aften om til fælles landkøkken, hvor gæsterne sidder ved langborde, maden bliver sendt rundt på fade, og voksne spiser for 75 kroner, mens børn slipper med 25 kroner. Foreløbig har det været en udsolgt succes, og det samme har schnitzelaftenen om torsdagen, hvor der bydes på wienerschnitzler.

Fredag-søndag skrues der op for det gastronomiske niveau, og man kan vælge blandt retterne på ugens menu. Man kan dog også bare dumpe ind til frokost, til en enkelt kop kaffe, købe vafler med gourmetis-kugler eller spise brunch i landkøkkenet om søndagen.

Opstarten har været kendetegnet ved lange arbejdsdage, og sådan er det, når noget nyt skal i søen, er ægteparret enig om. Men der skal også være tid til børnene på otte, 11 og 13 år, og derfor holder Ellegaards Landkøkken lukket mandag og tirsdag.

- Jeg er glad, og jeg har ikke fortrudt. Hver gang man træffer et valg, træffer man også nogle fravalg, og det er fritiden for os, siger Jan Ellegaard.