AB Electric flytter fra Sdr. Bjert til Kolding

AB Electric, der beskæftiger 50 mand, flytter fra Sdr. Bjert til Birkedem i Kolding (billedet). Foto: Google View

AB Electric flytter fra Sdr. Bjert til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I begyndelsen af det nye år flytter installationsvirksomheden AB Electric fra Sdr. Bjert til Kolding. Virksomheden mangler plads, og så sparer man tid på transport ved at flytte til Kolding.

Kolding: Medarbejdere på kontoret sidder for tæt hos AB Electric. Virksomheden, der har specialiseret sig i elarbejde til industrien, har derfor valgt at flytte fra Sdr. Bjert til lejede lokaler på Birkedam i Kolding.

- Den primære grund til at vi flytter, er, at vi ikke kan være i de nuværende rammer. Vi kan ikke være flere, og vi kan ikke udvide her, siger administrerende direktør, Arne Holm.

Virksomheden får dobbelt så meget plads, 1600 kvadratmeter, på den nye adresse på Birkedam, og dermed bedre plads til virksomhedens 50 medarbejdere.

- Vi har fokus på vores automationsafdeling, og den afdeling skal udvikles endnu mere. Lige nu sidder vi næsten oveni hinanden. Det dur ikke. Vi har brug for flere kontorpladser, siger Arne Holm.

Samtidig spares der både tid og penge ved at flytte fra Bjert til Kolding. Men det er en ekstra bonus.

- Vi har mange industrielle kunder i Kolding, så vi bruger rigtig meget tid på at køre mellem Bjert og Kolding. Med den trafikale situation gennem Kolding så giver det god mening for os. Vores folk møder ind 7.30, og hvis de skal besøge en kunde i det nordlige Kolding, så bruger de lang tid på at holde i kø. Der kan vi spare mange penge, siger Arne Holm.

Anderledes kontor

Virksomheden har lejet en erhvervsbygning på Birkedam, og efter en større renovering af lejemålet kan AB Electric flytte til Kolding i februar 2019.

- På den nye placering har vi fem minutter til Vonsild på motorvejen og kort afstand til industriområdet i nord. I dag har vi 45 minutter, hvis vi rammer myldretiden. Det koster brændstof og tid. Så der er mange gode grunde til at flytte, siger Arne Holm, der flytter ind i nogle lidt specielle kontorer.

- Det bliver lidt anderledes, kan jeg godt afsløre. Inde i betonbygningen bliver der bygget kontorer, der består af glaskontorer. Det bliver lidt råt og anderledes. Det glæder vi os til, siger Arne Holm.

Hvad kommer I til at savne i Bjert?

- Ja, det lokale sammenhold der omkring Bjert. Men på den anden side, så går det nok. Der er mange, der ikke ved, vi ligger her. Men vores primære kunder i dag er jo industrikunder, og de ligger ikke i Bjert.

AB Electric ejer selv bygningen i Bjert, der nu er sat til salg.

AB Electric flytter fra Sdr. Bjert til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce