975.000 kroner på vej til multicenter

- Det er forfærdeligt, at vi ikke har et samlingssted eller rigtige udlejningslokaler her i Lunderskov, så man må udenbys for at leje lokaler, siger Steen Sparvath. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

975.000 kroner på vej til multicenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag aften udskriver Koldings politikere en check på en lille million kroner til Lunderskov. Pengene skal bruges til at tage de første skridt hen mod det multicenter, som fuldt udbygget vil løbe op i omkring 40 millioner kroner.

Lunderskov: Nu lyder startskuddet til den fysiske omdannelse af Lunderskov Hallen og det gamle Lunderskov Rådhus, som i de kommende år skal smelte sammen og forvandles til et multicenter til glæde og gavn for alle nuværende og nye borgere.

Koldings politikere udskriver nemlig her lige inden sommerferien en check på 975.000 kroner, så den tomme kælder under det gamle rådhus kan blive ombygget til brug for en stribe aktiviteter såsom boksning, spinning og fitness. Pengene rækker også til, at cafeteriaet i Lunderskov Hallen bygges om til et stort rum, som kan udlejes til private fester og andre arrangementer og også anvendes til fællesaktiviteter for byens borgere.

De to ombygningsprojekter er første skridt på vejen mod det multicenter, som en gruppe borgere i Multicentrets styregruppe i regi af Lunderskov Lokalråd har arbejdet på i fem år. Multicentret er nøje beskrevet i en masterplan med tegninger og skitser, som Tegnestuen Mejeriet står bag, og undervejs i forløbet har DGI i en stor analyse fastslået, at der er et stort behov og ønske om et fælles samlingssted i Lunderskov. Multicenter-projektet vil i fuld skala koste omkring 40 millioner kroner at realisere.

Pengene
  • Visionen om at omdanne Lunderskov Hallen og det gamle rådhus til Lunderskov Multicenter koster anslået 40 millioner kroner.
  • Planen er, at pengene skal indsamles fra borgere, fonde og gennem indtægtsgivende arrangementer. Derudover økonomiske bidrag fra Kolding Kommune.
  • Kolding Kommune har indtil nu bidraget med 200.000 kroner fra centerbypuljen til en behovsanalyse og arkitekttegninger.
  • Nu følger yderligere 975.000 kroner, som skal bruges til ny kælder i det gamle rådhus og fællesrum i Lunderskov Hallen.
  • De 975.000 kroner kommer fra de såkaldte borgerplan-midler. I alt er der afsat 2.895.000 kroner på kommunens budget i borgerplanmidler til Lunderskov i 2019. De 900.000 kroner er disponeret til forskønnelse af Storegade, mens 650.000 kroner afsat til stiprojekt ved Koralvænget.
Hallen og det gamle rådhus i baggrunden skal bindes sammen med en lav bygning i glas i visionen om at skabe et moderne multihus i Lunderskov. Illustration: Tegnestuen Mejeriet
Hallen og det gamle rådhus i baggrunden skal bindes sammen med en lav bygning i glas i visionen om at skabe et moderne multihus i Lunderskov. Illustration: Tegnestuen Mejeriet
Foto: Sys Andersen

Driftsaftale

Allerede onsdag morgen, når Kolding Byråd har godkendt anlægsbevillingen på 975.000 kroner tirsdag aften, går håndværkere fra Lunderskov Nybyg i gang med arbejdet i hallen og det gamle rådhus, fortæller formand for Lunderskov Lokalråd, Steen Sparvath.

Og han kan næsten ikke vente.

- Det står simpelthen så højt på ønskesedlen, at vi får et fælles samlingssted. Det er forfærdeligt, at vi ikke har et samlingssted eller rigtige udlejningslokaler her i Lunderskov, så man må udenbys for at leje lokaler, konstaterer Sparvath.

Han ser også frem til, at det gamle rådhus, der ejes af Kolding Kommune, nu knyttes meget tættere sammen med hallen.

- I den forbindelse har vi arbejdet hårdt for at få lavet en kontrakt, så hallen kan overtage driften af det gamle rådhus og fremover koordinere aktiviteterne i de to ejendomme. Det er lykkedes pr. 1. september, fortæller Sparvath, der i den sammenhæng takker både Kolding Kommunes fritids- og idrætsafdeling og politikerne i lokaldemokratiudvalget for at bane vej.

Sammenhold

I de kommende uger vil håndværkerne arbejde med at bygge en ekstra flugtvejstrappe, tilpasse ventilationsanlægget, sætte nyt lys og akustikregulerende lofter op, renovere toiletter og bruserum og lægge vinyl på gulvet i kælderen på det gamle rådhus. Det arbejde vil løbe op i cirka 405.000 kroner.

Ovre i hallen skal plateauet i cafeteriet ned i gulvhøjde med resten af cafeteriet, vægge skal rives ned, og der skal lægges gulv, males og flyttes vinduer. Desuden skal køkkenet moderniseres, så det kan bruges til sammenkomster - alt i alt løber det op i cirka 570.000 kroner.

Formanden for byrådets lokaldemokratiudvalg, Ole Alsted (V), glæder sig over, at de første skridt hen mod multicentret i Lunderskov nu bliver taget.

- Det er helt afgørende for vores centerbyer - og også for vores landsbyer for den sags skyld - at de har et omdrejningspunkt, som man kan være fælles om. Det er utroligt vigtigt for sammenholdet, fastslår han.

975.000 kroner på vej til multicenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce