48-årig sigtet i falsk sexsag var "et stort spørgsmålstegn": Nu udskydes sagen

Det fremgår af anklageskriftet, at den 48-årige angiveligt havde tænkt sig at have sex med en 13-årig pige, da han i december 2016 udvekslede flere sms'er med pigen, der viste sig at være en mand. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen

48-årig sigtet i falsk sexsag var "et stort spørgsmålstegn": Nu udskydes sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var lagt op til, at en 48-årig mand skulle tilstå, at han havde aftale med en 13-årig pige for at dyrke sex med hende. Men mandens forklaring var ikke klar nok til at kunne bruges som tilståelse i sagen. Pigen var i øvrigt slet ikke en pige.

Kolding: Anklager Anne Dyhr afbryder sin strøm af spørgsmål til den 48-årige sigtede. Hun vender sig i stedet mod dommeren og spørger ham, om han er med. Dommeren nikker, svarer ja, og spørgsmålene kan fortsætte.

Sagen mod den 48-årige, der tirsdag var for Retten i Kolding, var da også en kringlet en af slagsen. Den blev ikke mindre kringlet af, at den sigtede ikke tilstod, som der ellers var lagt op til. Derfor er sagen nu udskudt, mens det bliver overvejet, om der skal rejses tiltale mod manden, der i så fald skal møde til en domsmandssag.

Byretten behandler sager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder.

Lå i luften

Efter planen skulle den 48-årige have tilstået, at han i december 2016 havde aftalt med en 13-årig pige, at de to skulle mødes "for at have sex og anden seksuel omgang," som det lyder i anklageskriftet.

Men da anklager Anne Dyhr spurgte nærmere ind til den 48-åriges formål, da han den pågældende decemberaften satte af sted mod den 13-åriges hjem, blev han uklar i sin forklaring. Også selvom han blev præsenteret for en sms-korrespondance, han havde haft med den 13-årige.

Hvad var dit formål, da du gik? spurgte anklageren.

- Det lå lidt luften, at jeg skulle derover og være sammen med hende. Enten skulle jeg komme nu eller vente. Så ender det med, jeg går. Det er et stort spørgsmålstegn, hvorfor jeg går, forklarede han.

Ville du være sammen med hende? spurgte anklageren.

- Jeg ved ikke, hvad der skete med mig. Jeg kan ikke huske noget fra det tidspunkt. Jeg var et stort spørgsmålstegn, gentog den 48-årige.

Mødte ikke en pige

Det står klart, at den 48-årige gik af sted. Og det er her, sagen tager en drejning. For den 13-årige pige viste sig nemlig ikke at være en pige. Det var i stedet en 35-årig mand, der udgav sig for at være den 13-årige pige, og han stoppede den 48-årige sigtede på vejen hen til "pigen".

Den 35-årige blev i juni idømt et år og tre måneders fængsel for blandt andet at have narret sin hjerneskadede ven og nabo for hundredtusindvis af kroner. I straffen blev der også lagt vægt på, at den 35-årige havde afpresset en mand, som han havde udgivet sig for at være en 13-årig pige over for.

Den afpressede er den 48-årige sigtede, der tirsdag skulle have tilstået, men som altså ikke forklarede sig klart nok til, at retten kunne bruge hans forklaring som en tilståelse.

Derfor er sagen nu udskudt, mens det bliver overvejet, om der skal rejses tiltale.

48-årig sigtet i falsk sexsag var "et stort spørgsmålstegn": Nu udskydes sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce