Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

40 krigere vil kæmpe med sværd og køller ved Koldinghus


40 krigere vil kæmpe med sværd og køller ved Koldinghus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: I weekenden 24.-25. juni kan publikum opleve en international turnering i middelalderkampsport på Slotsbanken ved Koldinghus. Begge dage vil 40 modige krigere klædt i rustninger kæmpe med sværd, økser, køller og krigshammere. 

I anledning af turneringen åbner slottet begge dage for gratis adgang til slotsgården. Her vil der være middelaldermusik, gøgl og gøglerskole, fakirshow, fægtning, boder med historisk håndværk, mjødsmagning og mad og drikke fra Madkælderen. Slottet vil helt ekstraordinært åbne slotsgården lørdag aften, hvor der udover mad, drikke, fægtning og musik vil være gratis adgang til Kæmpetårnet, så de besøgende kan nyde udsigten og solnedgangen herfra. Lørdag aften slutter af med ildshow på Slotsbanken klokken 21.30.

Middelalderkampsport har rødder i middelalderen. Deltagerne er pansret med historisk korrekte rustninger og anvender middelalderens våben. Reglerne er simple: En kæmper dømmes ude, når jorden røres med tre punkter. Turneringen er arrangeret i et samarbejde mellem Koldinghus og Dansk Middelalderkampsport Sammenslutning. /exp