36-årig kvinde tiltalt for opbevaring af skydevåben: Jeg vidste slet ikke, at den var ægte

Ved Retten i Kolding forklarede kvinden, at hun havde fundet en pistol blandt gamle ting fra hendes afdøde far. Arkivfoto

36-årig kvinde tiltalt for opbevaring af skydevåben: Jeg vidste slet ikke, at den var ægte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 36-årig kvinde er udover at være tiltalt for besiddelse og salg af store mængder narko også tiltalt for at være i besiddelse af flere våben.

Christiansfeld/Kolding: Udover at være tiltalt for at have solgt og været i besiddelse af store mængder narkotika er en 36-årige kvinde også tiltalt for at have opbevaret en pistol af mærket Bayard på sin bopæl i Christiansfeld samt 55 stk. skarp ammunition.

Ved Retten i Kolding forklarede kvinden, at hun havde fundet pistolen blandt gamle ting fra hendes afdøde far.

- Jeg vidste slet ikke, at den var ægte, sagde hun i retten og fortalte, at hun ville vise den til hendes skydeinstruktør for at høre, om den kunne godkendes til skydetræning. Den tiltalte har gået til skydning i halvandet års tid.

- Men jeg havde glemt alt om den. Det var for nyligt, at jeg havde fundet den frem fra en gammel kasse fra kælderen.

Hertil spurgte anklageren om, hvorfor pistolen havde ligget i et køkkenskab. Til det svarede den tiltalte:

- Den skulle ikke ligge dernede (kælderen red.).

Den 36-årige er også tiltalt for at have haft en revolver i et pulterkammer i Kolding. Ifølge anklagen var revolveren meldt stjålet.

- Jeg vidste ikke, at revolveren var meldt stjålet. I bund og grund så havde jeg en del våben stående deroppe i pulterkammeret, som jeg har tilladelse til. Jeg har haft en luftpistol liggende deroppe. Jeg har også haft julepynt og restpartier af fiskeudstyr stående.

Al ammunitionen forklarede hun, at hun havde købt i skytteklubben.

Endvidere er hun tiltalt for at have været i besiddelse af en strømpistol, hvilket hun erkendte.

36-årig kvinde tiltalt for opbevaring af skydevåben: Jeg vidste slet ikke, at den var ægte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce