Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

19-årig kørt ned: Politiet leder efter en hvid Audi

En 19-årig mand fra Vojens blev fredag aften kørt ned i Sydbanegade i Kolding. Den skyldige bilist flygtede efterfølgende fra ulykkesstedet. Foto: Michael Bager.

19-årig kørt ned: Politiet leder efter en hvid Audi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig, som fredag aften blev kørt ned i Kolding, fik både brud på armen og hjernerystelse.

Kolding: En 19-årig mand blev sent fredag aften kørt ned i Sydbanegade i Kolding. Manden pådrog sig både et brud på armen og en hjernerystelse og er derfor indlagt på sygehuset.

Bilisten, som ramte den 19-årige, valgte efterfølgende at stikke af fra ulykkesstedet. Politiet ved ikke, hvem han er, men vil gerne i kontakt med ham.

Ulykken skete klokken 23.22, da den 19-årige mand, som kommer fra Vojens, ville krydse Sydbanegade tæt på krydset ved Haderslevvej. Her ramte bilisten den 19-årige mand med fronten af sin bil, men i stedet for at stoppe op, valgte bilisten af flygte fra stedet. Ham vil politiet dagen derpå meget gerne sludre lidt med.

19-årig påkørt af flugtbilist: Vennerne troede, han skulle dø

En hvid Audi

Politiet har ikke andet at gå efter end mærket og farven på flugtbilen.

- Det er formentlig en hvid Audi. Så hvis nogen har set sådan en bil køre ud af byen lige omkring klokken 23.22 og måske køre lidt stærkere end normalt eller på anden måde udvise mistænkelig kørsel, vil vi meget gerne høre om det, siger vagtchef Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Den hvide Audi flygtede ud af byen i retning af Jens Holms Vej, men politiet ved ikke noget om, hvor den efterfølgende er kørt hen, eller hvem der kan havde siddet bag rattet. Det vil man nu meget gerne have offentlighedens hjælp til at finde ud af.

Hvis nogen ved noget om, hvem flugtbilisten er, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.