Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

120 spillere klar med smarte træk i stor skakturnering

- Det er temmelig strabadserende. De bedste skakspillere er da også i meget god form. Det er simpelthen nødvendigt, hvis du skal sidde så mange timer på en stol og være koncentreret, siger Michael Jakobsen, der er formand for Skakklubben Springeren i Kolding. På billedet er det Viggo Bové Quist, der overvejer næste træk. Foto: Michael Drost-Hansen

120 spillere klar med smarte træk i stor skakturnering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks tredjestørste skakturnering, Sondex Cup, målt på antal deltagere blev afviklet henover weekenden i Kolding

Kolding: Det vil være synd at sige, at det var en tilskuermagnet, da 120 skakspillere mødtes i Kolding. De meget interesserede kunne se nogle af kampene blive kommenteret live i konferencesalen. Der er nemlig helt stille, når kampen går i gang.

Alternativt kunne man sidde der hjemme ved computeren og via Dansk Skak Unions hjemmeside følge slagets gang i udvalgte kampe.

Men det til trods er det Danmarks tredjestørste skakturnering, der blev afviklet fra fredag aften til søndag aften af Skakklubben Springeren.

- Turneringen ligger på et godt tidspunkt på året. Altid to uger efter påske, og så har vi nogle rigtig gode faciliteter her på KUC. Vi har for eksempel en rigtig god kantine. Det er ikke altid, vi har adgang til så god mad, når der er stævner. Vi er typisk på en skole, og vi får en pølse. Og så har vi også en god organisation: Vi har styr på det hele. Det er det ry, vi har fået, siger Michael Jakobsen, der er formand for klubben.

Det betyder, at turneringen kan tiltrække nogle af landets bedste skakspillere.

- Tre af dem, der spiller med i den bedste gruppe, de har netop deltaget i DM. Vi har ikke nogle stormestre med, men vi har fra stort set alle lag nedenunder, siger Michael Jakobsen.

 

Sondex Cup
Sondex foregik fra fredag til søndag aften. Cirka 120 spillere deltog. Det er Danmarks tredjestørste skakturnering. Aage Søndergaard, der stiftede Sondex, er sponsor for Sondex Cup.

Mange lag i spillet

Det er 11. gang, at Kolding kan samle nogle af landets bedste skakspillere, hvor unge og gamle dyster på kryds og tværs men altid mod spillere med samme rating, der er måden at måle styrkeforholdene på.

- Det er noget af det, som er fascinerende ved skak efter min mening. Det er dit styrketal, der afgør, hvem du spiller mod.  Det er aldrig alderen, der afgør, hvem du møder, siger Michael Jakobsen, og det også en af de ting, der fascinerer Jan Rosenberg, der i seks år har været aktiv i Kolding-klubben, men han har spillet skak i 37 år. Han opdager hele tiden nye lag.

- Jeg plejer at sige, at jo bedre jeg blev, jo sværere blev det også at spille skak. Det jo lidt paradoksalt, men når du bliver bedre til skak, så kommer du ned i nogle lag, du ikke så før. Spillet bliver bare mere og mere interessant, og til sidst kan du slet ikke forestille dig, at du ikke spiller skak. Så de fleste bliver ved hele livet, siger Jan Rosenberg.