12 parcelhusgrunde på vej i følsomt område nær Skanderup Kirke


12 parcelhusgrunde på vej i følsomt område nær Skanderup Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev Stift er bekymret for, om ny udstykning vil skade indsynet til og udsigten fra Skanderup Valgmenigheds Kirke. Nu går Kolding Kommune alligevel i gang med planlægningsarbejdet.

Skanderup: Trods betænkeligheder fra Haderslev Stift er Kolding Kommune nu gået i gang med at lave en lokalplan for en ny boligudstykning ved Hjarupvej og Ejersmindevej i Skanderup, hvor 12 parcelhusgrunde forventes at være klar til salg i starten af 2020.

Det er nærheden til Skanderup Valgmenigheds Kirke, der giver anledning til stiftets panderynker:

"Hvis det ikke er muligt at forhindre, at området bebygges, bør det som minimum planlægges på en sådan måde, at der bevares en bred indsynskile, der friholdes for bebyggelse og beplantning", hedder det blandt andet i de indledende bemærkninger til Kolding Kommune fra stiftet.

De ønsker kan kommunen imidlertid ikke opfylde fuldt ud, for så kan en stor del af det påtænkte boligområde ikke realiseres.

Derfor foreslår by- og udviklingsforvaltningen, at der i stedet for kilen fra Hjarupvej arbejdes med en bufferzone mellem kirken og udstykningens nordvestlige del, og så vil forvaltningen senere gå i nærmere dialog med stiftet om deres første input til planlægningen, fremgår det af sagen. Allerede nu er der også lagt op til at udlægge et areal til legeplads og ophold uden bebyggelse for at sikre den nødvendige afstand til kirken, som ligger cirka 60 meter nord for lokalplanområdet.

Det er på den baggrund, at politikerne i plan-, bolig og miljøudvalget nu har sat planafdelingen i gang med at lave en lokalplan for udstykningen. Planen ventes at komme i offentlig høring i oktober, så den kan vedtages endeligt af politikerne i starten af december.

Bekymring
  • Den kongelige bygningsinspektør skriver bl.a. sådan om den planlagte bebyggelse:
  • Hvis man bebygger dette areal, vil den sidste rest af indsyn fra Hjarupvej til Skanderup Valgmenighedskirke forsvinde, ligesom der ikke længere vil være nogen fornemmelse af åbent landskab syd for kirken.
  • Kirken er allerede omgivet af bebyggelse i alle andre retninger. Det fremgår, at området er udlagt til haveboligbebyggelse i kommuneplanen. Hvis det af den grund ikke er muligt at forhindre, at området bebygges, bør det som minimum planlægges på en sådan måde, at der bevares en bred indsynskile.
  • Kilen bør være bredest ved Hjarupvej.

24 børn

Den kommende udstykning bliver godt 2,2 hektar stor, og det er hensigten, at området bebygges med fritliggende parcelhuse langs en forlængelse af Ejersmindevej. Husene skal orientere sig mod vejen og bygges i teglsten med symmetriske saddeltage for at sikre sammenhæng med naboområdet mod syd og resten af landsbyen.

Arealet er i øjeblikket privat ejet af familie til formanden for plan-, bolig- og miljøudvalget, Birgitte Kragh (V), der derfor ikke deltog, da resten af udvalget forleden satte planlægningsarbejdet i gang.

Er der behov for 12 parcelhusgrunde i en by af Skanderups størrelse?

- Der kommer jo tit børnefamilier til den slags udstykninger, og det kan betyde 24 nye børn til skolen. Det er lige den udvikling, vi gerne ser i vores lokalområder, siger hun.

12 parcelhusgrunde på vej i følsomt område nær Skanderup Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce