Spellerberg bliver spillende træner i Schweiz

Bo Spellerberg bliver spillende cheftræner i Schweiz. Arkivfoto: Kim Haugaard.

Spellerberg bliver spillende træner i Schweiz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Spellerbergs nye klub har fyret cheftræneren. Den danske veteran bliver spillende cheftræner.

HÅNDBOLD: Bo Spellerberg skal ikke blot vænne sig til en ny klub efter 16 år i Kolding. Nu skal den tidligere KIF'er også vænne sig til et helt nyt job.

Den 38-årige dansker overtager jobbet som cheftræner hos Otmar St. Gallen i Schweiz.

Bo Spellerberg blev i sidste måned præsenteret som ny profil i den schweiziske klub, og tirsdag sprang klubben en bombe på sin hjemmeside. Bo Spellerberg skal fungere som spillende cheftræner.

Klubbens sportslige leder, Beat Kaiser, der tiltrådte 1. maj, har opsagt samarbejdet med den hidtidige træner, Vedran Banic. I stedet får Bo Spellerberg det fulde ansvar for holdet - og altså ikke kun ansvaret på banen, som der oprindelig var lagt op til.

Den dobbelte europamester med Danmark går dermed i fodsporene på en anden danske træner, der tidligere har været spillende træner for det schweiziske mandskab og siden har haft en pæn trænerkarriere.

Den nuværende Århus-træner, Erik Veje Rasmussen, var spillende træner i Otmar St. Gallen i 1990'erne, og han blev siden cheftræner hos Flensburg/Handewitt.

Bo Spellerbergs kontrakt med den schweiziske klub løber til sommeren 2020.

Spellerberg spillede i KIF fra 2002 og til og med den forgangne sæson. Han har ingen trænererfaring, men hans indflydelse på spillestilen i KIF har været til at få øje på.

På banen har han været en altdominerende skikkelse for KIF gennem en årrække, og det var kun gennem 15 måneder med spanske Carlos Ortega som KIF-træner, at Spellerberg var henvist til en sekundær rolle.

Spellerberg bliver spillende træner i Schweiz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce