Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

KIF-sportschef om forlængelser: Økonomien var ikke afgørende

Cyril Viudes vil, når hans nye kontrakt udløber i sommeren 2019, have spillet hele otte år i KIF. Foto: Christer Holte

KIF-sportschef om forlængelser: Økonomien var ikke afgørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF Kolding København-sportschef Lasse Boesen mener ikke, at det var størrelsen på lønchecken, der fik rutineret trio til at forlænge kontrakterne med klubben. JV erfarer, at spillerne er gået mærkbart ned i løn.

Bo Spellerberg, Marcus Cleverly og Cyril Viudes har ledt efter andre incitamenter end penge for at forlænge kontrakten med KIF Kolding København.

JydskeVestkysten erfarer, at de tre rutinerede KIF'ere går mærkbart ned i løn, når deres nye kontrakter træder i kraft en 1. juli.

Sportschef Lasse Boesen vil ikke komme ind på størrelsen af spillernes løncheck, men han mere end antyder, at Bo Spellerberg næppe har haft økonomi som det vigtigste parameter i sine overvejelser.

- Uden at sige for meget om økonomi, så tror jeg ikke, det har været afgørende for, om han vil være her, siger Boesen om Spellerberg.

- Der er ikke nogen af de tre, der over for mig har indikeret andet, end at de bare rigtig gerne vil være med til at bringe klubben tilbage til toppen, siger Lasse Boesen.

- De tror på, at de kan være med til at vende tingene, siger Lasse Boesen, der ud over at være sportschef skal fungere som assistenttræner for Lars Frederiksen.

Evighedsmaskinen Spellerberg fortsætter i KIF

Spellerberg troede på KIF

Bo Spellerberg har hele tiden haft troen på, at KIF ville få styr på finanserne.

- Det har ikke været på plads længe, for klubben har jo ikke været i stand til at skrive kontrakter. Jeg har da haft en form for tro på, at klubben ville få økonomien i orden, men det er først inden for den sidste uge, jeg har skrevet under, siger den tidligere landsholdsspiller.

Bo Spellerberg og Marcus Cleverlys kontrakter er etårige med option på yderligere et år.

Cyril Viudes har nu kontrakt med KIF til 30. juni 2019.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark