Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

KIF Kolding København vil hente islænding tilbage til Danmark

Olafur Gustafsson i den røde Aalborg-trøje med et godt tag i TTH Holstebros Michael Damgaard. Nu kan islændingen stå foran et comeback til dansk håndbold. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

KIF Kolding København vil hente islænding tilbage til Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF Kolding København arbejder på at hente den tidligere Flensburg/Handewitt og Aalborg-spiller Olafur Gustafsson til klubben.

KOLDING: KIF Kolding København har indledt sæsonen med en historisk smal trup. Nu arbejder klubben på at hente en ekstra bagspiller som forstærkning til det meget unge hold, der hidtil har spillet uafgjort mod TTH Holstebro og tabt stort til Århus i ligaen.

KIF har den tidligere Flensburg/Handewitt og Aalborg-spiller, Olafur Gustafsson, i kikkerten som supplement til bagkæden.

Gustafsson er venstre back, og med sine 198 centimeter rager han godt i vejret. Han har et hårdt skud og besidder desuden en fysik, der gør ham til en stærk forsvarsspiller.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger ytrede Gustafsson selv allerede for et par uger siden interesse for et skifte til KIF. Siden afskeden med Aalborg for lidt over et år siden har han spillet hjemme i Island for Stjarnan, hvor han har forsøgt at få karrieren tilbage på sporet efter tiden i Aalborg, der blev delvist spoleret af skader. Gustafsson døjede på et tidspunkt med såkaldt springerknæ i begge knæ.

28-årige Gustafsson danner par med den nye Team Esbjerg-spiller, Rut Jonsdottir. Den islandske damelandsholdsspiller indleder sin Team Esbjerg-karriere med en uventet graviditet, og det er parrets lykkelige omstændigheder, der trækker Gustafsson mod Danmark.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KIF-sportschef Lasse Boesen, men i sidste uge afviste han over for JydskeVestkysten, at han havde hørt fra Olafur Gustafsson. JV erfarer dog, at interessen mellem parterne er gensidig.

 

 

Champions League med Flensburg

Forventningerne til en purung Gustafsson var store, da han i 2012 kom til Flensburg/Handewitt. Han nåede at spille 50 kampe og score 40 mål for Flensburg i Bundesligaen. Han var i klubben, da holdet vandt Champions League i 2014.

Siden spillede han to sæsoner i Aalborg, inden han i 2016 tiltrådte på en toårig kontrakt hos islandske Stjarnan.

Gustafsson har spillet 22 landskampe og scoret 43 mål for Island.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark