Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Godt stregspil og dumme tekniske fejl

KIF-træner Lars Frederiksen vil ikke se sjusk i Kolding, hvor hjemmepublikummet skal have en god oplevelse. Foto: Frank Cilius/Scanpix

Godt stregspil og dumme tekniske fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF Kolding København-træner Lars Frederiksen er godt tilfreds med femmålssejren over Nordsjælland, selv om holdet sjuskede mod slutningen.

KOLDING: - Det var sådan en kamp, der skal vindes.

Sådan konkluderer KIF Kolding København-træner Lars Frederiksen dagen efter sejren over oprykkerne fra Nordsjælland, der blev slået hjem med 33-28.

Topscorer Morten Bjørnshauge sendte syv mål i nettet fra stregen, der i det hele taget ligner et meget stærkt våben for KIF i denne sæson.

- Det er vores spil også lagt an på. Det må være dejligt at være stregspiller på vores hold. Nu kom Petter (Øverby, red.) også lidt med, og det er ikke, fordi Cyril (Viudes, red.) heller ikke har fået noget. Vores tre stregspillere har haft mange afslutninger i løbet af de fem kampe. Man kan godt bande og lyne over Bo en gang i mellem, når han laver nogle tekniske fejl, men han har altså også de dér otte-ni indspil til stregen, og det er hans måde at være farlig på, siger Lars Frederiksen.

Han og 2.265 tilskuere så KIF begynde at sløse ved en kæmpeføring og øge antallet af tekniske fejl.

- Vi laver måske lige tre-fire dumme tekniske fejl, men de kommer i de sidste 10 minutter de fleste af dem, mener KIF-træneren, som benyttede lejligheden til at øve syv mod seks-spillet lidt.

 

Autopilot forbudt i Kolding

- Vi sad også og bandede over syv mod seks-spillet, men vi har ikke været nok spillere til at træne det, men vi skulle øve det på et tidspunkt, og vi førte trods alt med otte eller ni på det tidspunkt. Så jeg tror, at lige meget hvordan vi havde spillet dér, var folk gået på autopilot. Det fik de så også at vide bag efter, at det gør vi ikke på hjemmebane. Der vil vi have, at folk går ud med en god oplevelse, så vi er sikre på, at de kommer igen, siger træneren, som glæder sig over, at han har flere spillere til rådighed.

- Jeg kan mærke nu, at vi har fået Petter Øverby og Olafur (Gustafsson, red.) med, og det er trods alt to spillere, som er gode tovejsspillere og som især defensivt kan løfte meget. De har noget international erfaring, og det kan man mærke. De mangler selvfølgelig bare at blive spillet ind, men det har betydet, at nu kan vi skifte ud. Alle behøver ikke at gå døde. Nu vandt vi kun med fem i går, men vi burde nok have vundet lidt større. Der blev sløset lidt, men der vil jeg sige, at det viser også en eller anden form for kvalitet, mener Lars Frederiksen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark